Quick Facts
Biography
- For alternative betydninger, se Tessa.
Theresa Ann Fallesen (født 1991 eller 1992), bedre kendt som Tessa, er en dansk rapper.
Tessa fik sit gennembrud igennem sociale medier som bl.a. hendes Instagram-profil hvor hun delte billeder og video af hendes Freestyle-Style som fik over 100.000 visninger og blev spillet i Pelles Panel på P3. I dag har hun langt over 100.000 følgere. I juni 2019 udgav hun sin debut-single "Snakker for Meget" hvor hun kort efter live-debuterede i åbningsfesten ved Countdown Scenen på Roskilde Festival.
I september 2019 udgav Tessa sin anden single "Okay" sammen med hendes første musikvideo. Den 15. september var Tessa support for den amerikanske rapper Machine Gun Kelly ved hans koncert i Vega i København. I oktober 2019 udgav Tessa singlen "Ben" som er blevet streamet over 9.000.000 gange på Spotify (og går derfor under “Platin”) og som blev kåret til en af "Årets 25 Danske Sange" af musikmagasinet Soundvenue.
Tessa fik en guldplade (20. januar 2020) for singlen "Ben", for mere end 4.500.000 streams på Spotify. Tessa har udgivet “Snakker for meget”, “Okay”, “Ben”, “Fuck Dem Freestyle”, “Sjakalina”, “Så’n der” og er desuden feature på Suspekt single “Vil du med...” og på P3’s fællessang “Tættere end vi tror”, der blev lavet under Corona/Covid-19 lockdown. Tessa har udgivet musikvideoer til singlerne “Okay” og “Så’n der”. Tessa har desuden en personlig bodyguard (livvagt) med på alle sine sceneshows og koncertoptrædener.
Diskografi
Singler
- Snakker For Meget (2019)
- Okay (2019)
- Ben (2019)
- Fuck Dem Freestyle (2019)
- Sjakalina (2019)
- Så'n der (2020)