peoplepill id: niels-poulsen
NP
Denmark
6 views today
15 views this week
The basics

Quick Facts

Places
Gender
Male
Birth
Age
52 years
The details (from wikipedia)

Biography

Niels Poulsen (født 1973) er et Bandidos-prøvemedlem, som den 13. marts 1998 ved Østre Landsret blev idømt livsvarigt fængsel for den 6. oktober 1996 at have affyret en panserværnsraket mod et klubhus, beliggende Titangade 2-4, indehavet af Hells Angels i København. To blev dræbt og 18 såret. Niels Poulsen blev indsat til afsoning i Nyborg Statsfængsel.

Angrebet i Titangade 6. oktober 1996

Klokken tre om natten, den 6. oktober 1996 affyrede Niels Poulsen en kraftig panserværnsraket imod Hells Angels klubhus i Titangade 2-4. Der var samlet over 100 mennesker i rockerfæstningen til klubbens traditionsrige årlige vikingefest.

Den 38-årige Louis Linde Nielsen fra Nørup ved Vejle, der var prøvemedlem hos Hells Angels, samt den 28-årige enlige mor Janne Krohn, som boede i Ægirsgade og havde modtaget Hells Angels invitation til beboere fra området, blev dræbt. Den daværende præsident for Hells Angels, Christian Sass Middelboe, blev alvorligt såret i ryggen af murstensbrokker, som fløj rundt i lokalet.

Bygningen, der var mål for attentatet er senere blevet nedrevet.

Relation til den Nordiske Rockerkrig

Angrebet står i forbindelse med den store Nordiske Rockerkrig, som i alt kostede 11 mennesker livet. Et andet angreb med en panserværnsraket fandt sted den 17. april 1996, hvor målet var imod rockergruppen Hells Angels South’s klubhus i Snoldelev. Dette attentat blev aldrig opklaret. Der blev samme måned også begået et tilsvarende angreb i Ålborg. Rockerborgen i Titangade blev 21. juli 1996 udsat for et fejlslagent angreb med en bombe placeret i en sportstaske, som ikke gik af, mens 4 personer opholdt sig på stedet.

Det anvendte våben blev stjålet under et indbrud 19. februar 1994 ved det svenske forsvar. Efter senere indbrud i danske våbendepoter, blev dansk lovgivning om sikkerhed på området strammet op.

Eksterne links

Litteratur

  • Rockerkrigens groveste angreb, af Per Larsen, Nordisk kriminalreportage, 2000, side 133-136
The contents of this page are sourced from Wikipedia article. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
Lists
Niels Poulsen is in following lists
comments so far.
Comments
From our partners
Sponsored
Credits
References and sources
Niels Poulsen
arrow-left arrow-right instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube pandora tunein iheart itunes