peoplepill id: jens-nauntofte
JN
Denmark
4 views today
4 views this week
Jens Nauntofte
Danish journalist

Jens Nauntofte

The basics

Quick Facts

Intro
Danish journalist
Places
Work field
Gender
Male
Place of birth
Viborg, Viborg Municipality, Central Denmark Region, Denmark
Age
78 years
The details (from wikipedia)

Biography

Jens Nauntofte (født 8. oktober 1938 i Viborg, død 27. marts 2017) var en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han var fra 1969-1973 ansat ved dagbladet Information samtidig med, at han studerede historie ved Københavns Universitet. Fra 1977-2008 ansat ved Danmarks Radio. Siden 27. januar 1982 var han gift med skuespilleren Maria Stenz. Jens Nauntofte blev kendt for sine tv-dokumentarudsendelser i DR og for mange år som studievært og medredaktør på TV-avisens udenrigsprogram Horisont. Jens Nauntofte udgav 17 bøger om udenrigspolitik – særligt Mellemøsten og Tyskland .

Freelance udenrigskorrespondent

I 1975 opholdt Nauntofte sig som freelancekorrespondent i Sydvietnam under Vietnam-krigens afslutning, om hvilken han rapporterede til fem nordiske aviser, deriblandt Information og det svenske Dagens Nyheter.

Karriere i DR

Fra 1977-88 var Nauntofte fastansat i DR som redaktør i Kultur- og Samfundsafdelingen, hvor han var med til at starte udenrigsprogrammet Udefra og det politiske radiomagasin Orientering. I 1988 skiftede Nauntofte til TV-Avisen, hvor han arbejdede som reporter og studievært, senere medvirkende han sammen med Leif Davidsen at genskabe udenrigsprogrammet Horisont. Fra 1999-2004 var Nauntofte udenrigskorrespondent for TV-Avisen med base i Berlin og København.

Tiden efter DR

Efter tiden i DR levede han af journalistik og medierådgivning. Han producerede kortfilm og dokumentarfilm gennem sit eget produktionsselskab og skrev endvidere kommentarer og artikler i bl.a. Politiken og Information. Desuden er han rejseleder på rejser til Vietnam, Mellemøsten og Berlin.

Kritik

I serien Jagten på de røde lejesvende i DR afsnittet fra den 19. september og den 26. september 2010 blev Nauntofte udspurgt om han i sit virke som journalist i DR havde gået kommunismens ærinde i Vietnamkrigen. Det afviste han og forklarede at hans bog Gul stjerne over Vietnam var skrevet, før han blev ansat i DR. Vietnamkrigen sluttede i 1975 og Nauntofte blev ansat ved DR 1. januar 1977.

Mellemøsten

Jens Nauntofte var kendt for sin indsigt i mellemøstlige forhold, et område som han studerede siden 1961-62, hvor han boede et år i Israel og derefter tog på et-årig studierejse rundt i den arabiske verden. Han boede i Egypten i 1973 og var i 1985-86 gæsteforsker ved Georgetown Universitys afdeling for arabiske studier. Nauntofte skrev en række bøger om Mellemøsten og holdt hyppigt foredrag for erhvervslivet, højskoler og foredragsforeninger om emnerne: Mellemøsten, Israel og Palæstinenserne, Det Arabiske Forår, Islam, Terrorismen siden 11.september 2001, USA og Europa/Mellemøsten.

Hædersbevisninger

Han modtog i 2001 DR-TV's jubilæumspris for journalistik og reportage i 50-året for dansk tv's fødsel. Jens Nauntofte var medlem af Eventyrernes Klub.

Forfatterskab

  • Den palæstinensiske befrielseskamp. En antologi, København: Gyldendal 1971. ISBN 87-00-22551-7
  • Gul stjerne over Vietnam. Billeder fra Saigons befrielse, marts-april-maj 1975, København: Gyldendal 1975. ISBN 87-01-40051-7
  • Saudi Arabien, København: Munksgaard 1981. ISBN 87-16-08562-0
  • Det moderne Ægypten, Munksgaard 1981. ISBN 8716085566
  • Israel – en tidsindstillet bombe?, Vindrose 1983. ISBN 87-7456-141-3
  • Vest-tyskland, Munksgaard 1984. ISBN 87-16-09688-6
  • Mellemøsten i krise. Aktuel historie, Munksgaard 1985. ISBN 87-16-09840-4
  • Kadaffi, 1986.
  • Reagans sidste tango, Vindrose 1987. ISBN 87-7456-314-9
  • Libyen, Munksgaard 1987. ISBN 87-16-06746-0
  • USA og Mellemøsten: Om opgøret mellem præsident, kongres og lobbyer i den udenrigspolitiske beslutningsproces, DJØFs Forlag 1987. ISBN 87-7318-362-8
  • Oman, Munksgaard 1988. ISBN 87-16-06638-3
  • Israel og de besatte områder, Munksgaard 1989. ISBN 87-16-10129-4
  • Den globale terrorisme: Verden efter 11. september 2001, Alinea 2002. ISBN 87-23-01152-1
  • Terror-krigen og det nye Mellemøsten, Alinea 2004. ISBN 87-23-01786-4
  • Islam i Europa: samliv eller konflikt?, Alinea 2008. ISBN 978-87-23-02644-6
  • Verden og den arabiske udfordring – følgerne af det arabiske forår, Systime 2014. ISBN 9788761665843

Referencer

The contents of this page are sourced from Wikipedia article. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
Lists
Jens Nauntofte is in following lists
comments so far.
Comments
From our partners
Sponsored
Jens Nauntofte
arrow-left arrow-right instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube pandora tunein iheart itunes