peoplepill id: emanuel-thygesen
ET
3 views today
3 views this week
Emanuel Thygesen

Emanuel Thygesen

The basics

Quick Facts

The details (from wikipedia)

Biography

Emanuel Thygesen (også Tygesen, Thygersen) (11. november 1703 – 18. juli 1764 i København) var en dansk handelsmand og godsejer.

Han var søn af forpagter på Mattrup, siden ejer af denne gård samt af Skårupgård og Skæring-Munkgård, Tyge Jespersen (død 1706) og Anne Mikkelsdatter (død 1721), der 2. gang ægtede Daniel Fischer til Silkeborg. Thygesen synes tidlig at være kommet til København, hvor han 1731 blev regimentskvartermester ved Grenaderkorpset, hvorfra han 1743 afskedigedes med kaptajns karakter; ved siden af denne sin stilling havde han imidlertid stiftet et handelshus, der drev en betydelig omsætning, særlig på Frankrig, hvortil der under de daværende krigsforhold fra Danmark som neutral magt udførtes en mængde varer, navnlig levnedsmidler. Herved samlede han sig en betydelig formue og afstod 1756 forretningen til den senere bekendte Niels Ryberg og brodersønnen Thyge Jesper de Thygeson. 1751 var han blevet udnævnt til amtsforvalter over Kalø, Havreballegård og Stjernholm Amter, 1753 til justitsråd og købte 1755 på auktion efter broderen, kancelliråd Niels Thygesens enke Mattrup; senere købte han Skovgård og Mindstrup samt en betydelig del bøndergods, hvoraf han 1759 i forbindelse med Mattrup oprettede et stamhus. Thygesen var en stor bondeven; således fastsatte han i stamhusets erektionspatent, at alle restancer, der forefandtes ved hans død, skulle eftergives bønderne, ligesom, at der aldrig måtte tages mere i indfæstning af en gård end 20 Rdl., og at ingen af godsets unge mandskab måtte afstås til fremmede. Thygesen døde i København 18. juli 1764.

1. gang havde han 1739 ægtet Malene Kirstine Ammitzbøll. (f. i Fredericia 1715, døbt 24. januar – d. i København 19. september 1748), datter af byfoged i Fredericia Laurids Henriksen Ammitzbøll, 2. gang (3. november 1756) Margrethe f. Lentz (d. 1758), enke efter agent Andreas Bjørn. Han er begravet i Klovborg Kirke, hvor der er rejst et epitafium i marmor.

Kilder

  • C.E.A. Schøller, "Thygesen (Tygesen), Emanuel", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
  • H.R. Hiort-Lorenzen, Repert. ov. Legater IV, 88.
  • T. Becker, Orion, Qvartalskr., II, 43 ff.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

The contents of this page are sourced from Wikipedia article. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
Lists
Emanuel Thygesen is in following lists
comments so far.
Comments
From our partners
Sponsored
Emanuel Thygesen
arrow-left arrow-right instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube pandora tunein iheart itunes