peoplepill id: anders-jensen-clausager
AJC
Denmark
2 views today
2 views this week
Anders Jensen Clausager
Danish farmer

Anders Jensen Clausager

The basics

Quick Facts

The details (from wikipedia)

Biography

Anders Jensen Clausager (23. juni 1834 på gården Clausager, Sædding Sogn ved Skjern – 21. marts 1928 i Sædding) var en dansk gårdejer og politiker, bror til Anders Bjergbo Clausager.

Hans forældre var gårdejer og smed Jens Andersen Clausager og Ane Katrine Madsdatter. Clausager gik 1852 på Staby Folkehøjskole og var 1852-54 biskolelærer i Hanning; blev 1861 ved giftermål gårdejer i sit fødesogn og valgtes 1866 til Folketinget i sin faders tidligere kreds (Ringkjøbing Amts 5. kreds, Skjernkredsen). Clausager hørte oprindelig til den af Geert Winther ledede gruppe, men sluttede sig 1870 til Det forenede Venstre og var medlem af dets bestyrelse 1870-78; ved delingen 1878 gik Clausager til den moderate gruppe. Han tog kun sjældnere del i tingets forhandlinger (bl.a. om Hærloven 1867), men øvede ikke ringe indflydelse i partimøderne og nød stor anseelse i det sydvestlige Jylland. 1878 indvalgtes han i Landstinget for 10. kreds, hvor han i 8 år smukt repræsenterede sit parti, medens hans yngre broder Anders Bjergbo Clausager indtog pladsen i Folketinget. I september 1886 forlod han Landstinget, men valgtes i januar 1887 i sin gamle folketingskreds. Desuden var Clausager 1877-83 medlem af amtsrådet (ligesom faderen 1865-71), blev 1879 landvæsenskommissær og 1883 til 1912 var repræsentant for Landbygningernes almindelige Brandforsikring indtil 1885, da han blev branddirektør i Skjern.

Han blev gift 6. oktober 1861 i Sædding med Katrine Marie Jørgensen Kjærgaard (13. april 1837 på Kærgaard, Sædding Sogn – 22. april 1907 på Skernbrogård), datter af gårdejer Jørgen Peder Hansen (1803-1891) og Karen Vendelboe (1803-1875). De havde følgende børn, hvoraf to også gik ind i politik:

  • Jørgen Peder Jensen Clausager (1862-1935)
  • Karen Vendelbo Jensen Clausager (1863-1948), mor til Martin Clausager
  • Jens Jensen Clausager (1866-1933)
  • Ane Kathrine Jensen Clausager (1868-1924), mor til Anders Clausager
  • Margrethe Jensen Clausager (1872-1925)
  • Hans Krogmoes Jensen Clausager (1874-1948)
  • Søren Ogelvig Jensen Clausager (1876-1945)
  • Jens Abildtrup Jensen Clausager (1879-1922)

Han er begravet i Skjern.

Kilder

  • Emil Elberling, "Anders Jensen Clausager", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.

Eksterne henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

The contents of this page are sourced from Wikipedia article. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
Lists
Anders Jensen Clausager is in following lists
comments so far.
Comments
From our partners
Sponsored
Anders Jensen Clausager
arrow-left arrow-right instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube pandora tunein iheart itunes