Quantcast
peoplepill id: valdemar-krontoft
VK
2 views today
4 views this week
Valdemar Krontoft

Valdemar Krontoft

Danish boxer
Valdemar Krontoft
The basics

Quick Facts

Intro Danish boxer
Was Athlete Boxer
From Denmark
Type Sports
Gender male
Birth 1912
Death 1986 (aged 74 years)
The details

Biography

Valdemar Krontoft (1912 – 1986) var en dansk bokser i bantamvægt.

Som amatør boksede Valdemar Krontoft for Valby IK, for hvem han vandt det danske mesterskab i fluevægt i 1931. I 1932 nåede Krontoft atter finalen i fluevægt, men han tabte til klubkammaraten Hirsch Demsitz.

Han debuterede som professionel den 7. september 1934 i København i en kamp mod franskmanden Louis Legras, hvor Krontoft opnåede uafgjort efter 4 omgange. Han tabte den næste kamp mod franskmanden Bernard Leroux og tabte også den tredje kamp mod landsmanden Henning Jensen. Krontoft fik herefer i fjerde kamp sin første sejr, da han i København den 11. august 1935 stoppede den danske veteran Kaj Olsen i anden omgang. Kampen blev et vendepunkt i Krontofts karriere, og han fik herefter revanche for nederlaget til Henning Jensen ved at besejre ham to gange, ligesom han den 20. marts 1936 i en kamp i Göteborg stoppede svenskeren Per Björk, der i sin debutkamp et halvt år tidligere havde slået ”Vidunderbarnet” Anders Petersen ud. Kronftoft vandt over Björk på knockout i 4. omgang.

Krontoft vandt 8 kampe i træk inden han i København den 9. april 1937 blev slået ud i anden omgang af den tyske fjervægter Kurt Bernhardt. Krontoft vandt herefter et par kampe, inden han den 10. marts 1940 blev matchet mod tyskere Willy Seisler ved et stævne i Aarhus Stadionhal. Seisler var sat på programmet i to kampe samme aften, hvor han skulle møde både Krontoft og den lokale Sigurd Myken. Seisler vandt begge kampe.

Herefter blev Krontoft den 31. marts 1940 i Odense matchet mod sin overmand fra DM-finalen i 1932, Hirsch Demsitz. Demsitz havde siden haft en fornem professionel karriere, og var på daværende et stort navn i dansk professionel boksning. Demsitz var stadig for stærk for Krontoft, der tabte på point efter 6 omgange.

Under Danmarks besættelse henlagde Krontoft karrieren til Tyskland, hvor han mødte en række stærke tyske boksere, herunder den tyske mester Ernst Weiss, der imidlertid stoppede Krontoft i 5. omgang. Efter kampen mod Krontoft genvandt Ernst Weiss europamesterskabet i fjervægt. Af de 6 kampe i Tyskland tabte Krontoft 4 og fik uafgjort i 2. Den sidste kamp i Tyskland – og den sidste kamp i karrieren – blev bokset i Leipzig den 26. december 1941 mod den tyske veteran Kurt Bernhardt, der var tidligere tysk mester i fjervægt med 9 titelkampe om det tyske mesterskab bag sig. Krontoft havde tidligere opnået uafgjort mod Bernhardt i Tyskland, men blev i den sidste kamp stoppet i 2. omgang.

Valdemar Krontoft opnåede 23 kampe i karrieren, vandt de 11 (fem før tid), tabte 9 (tre før tid) og fik uafgjort tre gange.

Kilder

The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 24 Jun 2020. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
comments so far.
Comments
Reference sources
References
http://dabu.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=27&Itemid=47
http://boxrec.com/list_bouts.php?human_id=71870&cat=boxer
arrow-left arrow-right arrow-up arrow-down instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube stumbleupon comments comments pandora gplay iheart tunein pandora gplay iheart tunein itunes