Quantcast
peoplepill id: louis-de-coninck
LDC
1 views today
1 views this week
Louis de Coninck

Louis de Coninck Danish navy officer

Danish navy officer
Louis de Coninck
The basics

Quick Facts

Intro Danish navy officer
Was Navy officer
From Denmark
Type Military
Gender male
Birth 24 February 1788
Death 28 January 1840 (aged 51 years)
Star sign PiscesPisces
The details

Biography

Louis de Coninck (24. februar 1788 i København – 28. januar 1840 sammesteds) var en dansk søofficer.

Karriere

Han var søn af etatsråd Frédéric de Coninck. 1800 blev han optaget som kadet i i Søetaten. 1804 udnævntes han til sekondløjtnant, 1809 til premierløjtnant, 1815 til kaptajnløjtnant, 1825 til kaptajn og 1838 til kommandørkaptajn. Under krigen med England havde hans fader købt et mindre fartøj i Kiel; dette indrettedes til krigsbrug, og de Coninck fik kommandoen over det 1807 med station i Smålandsvandet, hvor han i juni samme år deltog i erobringen af den engelske orlogsbrig The Tickler. Fjenden hævnede sig dog en uge senere, idet han, medens de Coninck var gået til Nakskov for at efterse sin kanonbåd, erobrede hans sekundants, månedsløjtnant Groths. Groth blev stillet for en krigsret og afskediget for forsømmelighed. Af andre kommandoer kan nævnes, at de Coninck i 1823 og 1824 var chef for vagtskibet ved Altona og i 1835 for fregatten Bellona på togt i Middelhavet, hvorfra han hjemførte en del af Thorvaldsens arbejder. 8. marts 1835 blev han Ridder af Dannebrog.

Forfatter

De Coninck er flere gange optrådt som forfatter; fra 1827-39 var han redaktør og udgiver af Arkiv for Søvæsen, først sammen med kommandør Peter Urban Bruun, senere med den daværende kommandør Hans Dahlerup. 1835 erholdt han Videnskabernes Selskabs sølvmedalje for en afhandling (Om Clinometret og dets Nytte) om det af ham opfundne klinometer, der indførtes i Marinen og senere efter nogle rejser, han foretog til Frankrig og England, også i disse landes orlogsflåder. En tid lang ejede han Dalsgård ved Furesøen; en ejendom i København, der ligeledes ejedes af ham, måtte han afgive til en af sine kammerater, hvis handlemåde ved denne lejlighed var alt andet end hæderlig.

Rimeligvis som følge af et fald på værftet pådrog han sig en rygmarvstæring, der efter nogle tunge, lidelsesfulde år lagde ham i graven i en forholdsvis ung alder, kun 52 år gammel. Han døde 28. januar 1840. De Coninck var gift med Marie Kirstine f. Herløw (1788 – 26. december 1842), datter af stadsmægler H.J. Herløw og Martine Vilhelmine f. Westmann.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Kilder

  • C. With, "Louis de Coninck", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, 1887-1905.
  • Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.

Eksterne henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 24 Jun 2020. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
comments so far.
Comments
Reference sources
References
https://gravsted.dk/person.php?navn=louisdeconinck
arrow-left arrow-right arrow-up arrow-down instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube stumbleupon comments comments pandora gplay iheart tunein pandora gplay iheart tunein itunes