Quantcast
peoplepill id: jw-frohne
JF
1 views today
1 views this week
J.W. Frohne

J.W. Frohne Danish architect (1832-1909)

Danish architect (1832-1909)
J.W. Frohne
The basics

Quick Facts

Intro Danish architect (1832-1909)
Was Architect
From Denmark
Type Engineering
Gender male
Birth 15 August 1832
Death 13 July 1909 (aged 76 years)
Star sign LeoLeo
The details

Biography

Jacob Wilhelm Frohne (15. august 1832 i Flensborg – 13. juli 1909 på Frederiksberg) var en dansk murermester, arkitekt og kunstsamler.

Karriere

Hans forældre var slagtermester Johan Christian Frohne og Marie f. Jürgensen. Efter at have gået i skole i sin fødeby, en tid i dens latinskole, kom han 1848 i murerlære og drog 1852 som svend til København. 1853-54 rejste han i Tyskland og Norditalien, 1857 blev han mester, og efter at have været konduktør hos arkitekt, justitsråd N.S. Nebelong tog han 1859 borgerskab som murermester i København. Som sådan skabte han sig en betydelig virksomhed, han har bl.a. bygget Johanne Luise Heibergs villa i Rosenvænget (1862), Marstrands Bryggerier (1865, nedrevet 1976), villaerne Hvidøre (1871-72) og Springforbi (1875, nedrevet 1942) på Strandvejen, Aalborg Katedralskole (1886-89), Den polytekniske Læreanstalts tidligere bygninger ved Sølvtorvet (1887-88), udvidelsen af Wedells Palæ (1904) osv. Frohne var godt skolet og virkede også selv som arkitekt. Hans prunkløse bygninger er ofte udført i blankmur og vidner om en overgangsstil mellem senklassicisme og historicisme. I en årrække var han medlem af Københavns Ligningskommission.

Særlig betydning havde Frohne ved de af ham skabte betydelige kunstsamlinger, der delvis blev udstillet på udstillingen i Industriforeningens ejendom i 1879, og som, særlig for deres keramiske del, er beskrevne i forskellige udgivelser. Frohne var ugift og testamenterede en del af sin samling til Det danske Kunstindustrimuseum.

J.W. Frohne blandede sig også i genopbygningen af Frederiksborg Slot, hvor han kritiserede Ferdinand Meldahls rekonstruktioner af interiørerne, som var fantasifulde projekter snarere end forsøg på nøjagtigt at genskabe forbillederne. Frohnes indsigelse ændrede holdningen til indretningen af slottet.

Frohne blev Ridder af Dannebrog 1890 og Dannebrogsmand 1909. Han er begravet på Vestre Kirkegård. Der findes portrætmalerier udført af H.C. Jensen 1877, af Emma Grubb (udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling 1889) og af Michael Ancher 1906.

Udvalgte værker

  • Villa, Vodroffsvej 8, Frederiksberg (1865, fredet 1981)
  • Villa, Vodroffsvej 10, Frederiksberg (1865, fredet 1980)
  • De tidligste bygninger til Marstrands Bryggerier og murerarbejdet på Henning Wolffs bygning, Vodroffsvej (1865, nedrevet 1976)
  • Frederiksberg Fødehjem, Howitzvej (opr. Lampevej)/Solbjergvej 39, Frederiksberg (1896, udvidet 1903, tildelt høj bevaringsværdi, nedrevet 2011)

Litteratur

  • Arthur Pabst, Die Sammlung Frohne, Berlin 1883.
  • J.W. Frohne, "Lysesaxe. En kulturhistorisk Skitse", Tidsskrift for Kunstindustri (1905).
  • Collection Frohne à Copenhague. Den keramiske samling Frohne i Kjøbenhavn, u.å.
  • Fortegnelse over den af afdøde Murermester J. W. Frohne efterladte Samling af Antikviteter og Kunstsager, hvilken bortsælges ved Auktion i København, Mandag den 7. Februar 1910, 1910.
  • J.W. Frohne, Danske Fajancer. Historiske Meddelelser om Fajancefabriker i Danmark og Hertugdømmerne i det 18. Aarhundrede, København 1911.

Referencer

Kilder

  • C. Nyrop, "J.W. Frohne", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
  • O. Andrup, "J.W. Frohne", i: Povl Engelstoft & Svend Dahl (red.), Dansk Biografisk Leksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1932-44.
  • Berlingske Tidende, 14. juli 1909.

Eksterne henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 24 Jun 2020. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
comments so far.
Comments
Reference sources
References
http://books.google.dk/books?id=LeYtAAAAYAAJ
https://gravsted.dk/person.php?navn=jwfrohne
arrow-left arrow-right arrow-up arrow-down instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube stumbleupon comments comments pandora gplay iheart tunein pandora gplay iheart tunein itunes