Jane Jegind
Quick Facts
Biography
Jane Marie Jegind (født 28. maj 1974) er en dansk kommunalpolitiker valgt til byrådet i Odense Kommune for Venstre. Hun opstillede første gang i 1998 og igen i 2002, og blev begge gange valgt, hvorefter hun i begge perioder var medlem af Børn- og ungeudvalget. Jegind var Venstres spidskandidat til kommunalvalgene i november 2005, 2009 og i 2013, og var i perioden 2006-2009 rådmand for Børne- og Ungeforvaltningen. Hun blev genvalgt i 2009, og var rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen. I 2013 blev hun valgt med 11.482 personlige stemmer og er i perioden 2014-2017 by- og kulturrådmand. I 2017 blev hun genvalgt og er fortsat som by- og kulturrådmand.
Jegind er uddannet cand.negot. i tysk fra Syddansk Universitet (2000) og tidligere ansat i Mærsk Data og IBM Danmark. Hun er gift og mor til en datter.
På byrådsmødet6. marts 2019, modtog Jane Marie Jegind Ridderkorset af Dannebrog, for hendes hverv som byrådsmedlem i mere end 20 år.