peoplepill id: jakob-engel-schmidt
JE
Denmark
1 views today
1 views this week
Jakob Engel-Schmidt
Danish politician

Jakob Engel-Schmidt

The basics

Quick Facts

Intro
Danish politician
Work field
Gender
Male
Birth
24 October 1983, Birkerød, Rudersdal Municipality, Capital Region of Denmark, Denmark
Age
40 years
Politics:
The details (from wikipedia)

Biography

Jakob Engel-Schmidt (født 24. oktober 1983, Birkerød) er en dansk politiker og medlem af Folketinget for partiet Venstre. Han indtrådte i Folketinget i stedet for Gitte Lillelund Bech den 15. august 2013 og sad frem til folketingsvalget i 2015. Han var efterfølgende partiets ordfører for iværksætteri og innovation. Engel-Schmidt var direktør i Dansk Iværksætter Forening 2012-2013. Fra 1. september 2015 har Jakob Engel-Schmidt arbejdet på Niels Brock, hvor han er direktør for skolens erhvervsuddannelser. Han kom igen i Folketinget i 2016.

Baggrund

Jakob Engel-Schmidt blev født i Birkerød den 24. oktober 1983 som søn af pottemager Henrik Schmidt og korrespondent Kirsten Engel Schmidt. Jakob Engel-Schmidt blev matematisk student fra Birkerød Gymnasium i 2002 og senere uddannet som bachelor i international management fra Copenhagen Business School og Anglia Ruskin University i England. I 2010 blev han uddannet cand.merc i International Business fra CBS i København. Han er reserveofficer i Kongens Artilleriregiment, Sjælsmark.

Engel-Schmidt var mellem 2006 og 2009 management assistant hos Mondo A/S og frem til 2011 konsulent hos Dansk Industri. I januar 2012 tiltrådte han som direktør for Dansk Iværksætter Forening, en forening som varetager iværksættere og selvstændiges interesser og udgiver magasinet Iværksætteren, som Engel-Schmidt blev redaktør for.

Her var han frem til 2013.

Politisk karriere

Jakob Engel-Schmidt med Bertel Haarder i 2010.

Engel-Schmidt begyndte som Venstres Ungdoms lokalformand i Birkerød i 2004. I 2007 var han medforfatter til Venstres Ungepolitik, og i 2008 blev han næstformand i ungdomspartiet. Engel-Schmidt blev medlem af Venstres hovedbestyrelse i november 2008. Han var landsformand for Venstres Ungdom fra september 2009 til november 2011.

Ved Kommunalvalget 2009 stillede han op i Rudersdal Kommune, men opnåede ikke valg. Som ungdomsorganisationens nye formand havde Engel-Schmidt i 2009 kritiseret Dansk Folkepartis (DF) indflydelse i dansk politik og udtalte da at dette parti havde "indsnævrede holdninger i forhold til en bestemt gruppe mennesker i samfundet". Da DF i 2010 udtalte at de ville kunne indgå i en regering, kritiserede han partiet igen og sagde "jeg vil hellere tabe regeringsmagten end at se Dansk Folkeparti dele ministerbiler med Venstre og De Konservative".

På et opstillingsmøde 7. juni 2010 på Lyngby Rådhus blev Jakob Engel-Schmidt valgt som Venstres folketingskandidat i Lyngbykredsen, og modtog efterfølgende 2234 personlige stemmer ved Folketingsvalget 2011. Det var ikke nok til at få ham i Folketinget, men det gjorde ham til 1. suppleant. Den liberale debattør Jarl Cordua havde før valget anbefalet at stemme på Engel-Schmidt og kaldte ham "en glimrende liberal kandidat".

Den 15. august 2013 indtrådte Jakob Engel-Schmidt, som nyt medlem af Folketinget for Venstre. Han er efterfølgende blevet partiets nye ordfører for iværksætteri og innovation. I Folketingsgruppen erstattede han Gitte Lillelund Bech. Udover ordførerskabet er han medlem af Beskæftigelsesudvalget, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Forsvarsudvalget, Ligestillingsudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. I Folketinget har Engel-Schmidt blandt andet arbejdet for at gøre crowdfunding lettere ved at identificere lovmæssige hindringer for aktiecrowdfunding. I begyndelsen af 2013 annoncerede han sit kandidatur til kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Venstres borgmester, Søren P. Rasmussen var da i fare for at miste posten. Det lykkedes Engel-Schmidt at komme i kommunalbestyrelsen, men ikke at undgå at Venstre tabte borgmesterposten.

Ved folketingsvalget 2015 blev Engel-Schmidt atter førstesuppleant i Københavns Omegns Storkreds, og han blev medlem af folketinget igen den 29. februar 2016 hvor han overtog Morten Løkkegaards plads.

Andet

Jakob Engel-Schmidt er flittig brugt af medierne og deltager jævnligt i debatudsendelser på DR, TV2 og regional-tv. Han blogger desuden for avisen Politiken under titlen "Øretævernes holdeplads". I et blogindlæg fra april 2014 kritiserede han Israels besættelse af Vestbredden og skrev at forholdene mindede "om det sydafrikanske apartheid-regime". Dette skabte debat, også internationalt, og Venstres top ved partiets politiske ordfører Inger Støjberg tog skarpt afstand fra sammenligningen.

I 2009 var han medlem af Tipsudvalget under Dansk Ungdoms Fællesråd, og han er bestyrelsesmedlem i Danish Institute for Parties and Democracy.

Efter han havde afsløret tre arabisk udseende tyve, blev Engel-Schmidt i slutningen af januar 2013 truet ved Døgnnetto i Birkerød og måtte flygte ind i forretningen og tilkalde politiet. Han anmeldte efterfølgende de tre for trusler og tyveri.

Engel-Schmidt er desuden glødende fan af Lyngby Boldklub, og brugte mange kræfter på at argumentere for et nyt privatfinansieret stadionprojekt under kommunalvalget 2013

Referencer

Eksterne henvisninger

The contents of this page are sourced from Wikipedia article. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
Lists
Jakob Engel-Schmidt is in following lists
comments so far.
Comments
From our partners
Sponsored
Jakob Engel-Schmidt
arrow-left arrow-right instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube pandora tunein iheart itunes