peoplepill id: henrik-skov-kristensen
HSK
Denmark
1 views today
1 views this week
Henrik Skov Kristensen
Danish historian

Henrik Skov Kristensen

The basics

Quick Facts

Intro
Danish historian
Work field
Gender
Male
Birth
Age
71 years
The details (from wikipedia)

Biography

Henrik Skov Kristensen (født 29. december 1953) er en dansk historiker, ph.d. og dr. phil med speciale i besættelsestiden. Han er museumschef ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejrens Museum. Han har udgivet flere bøger om Danmark under 2. verdenskrig. Henrik Skov Kristensen er gift med overlæge Siv Leivdal og bosat i Sønderborg.

Baggrund, uddannelse og arbejdsliv

Henrik Skov Kristensen blev student fra Struer Statsgymnasium i 1974. Han blev cand.mag. i historie og engelsk fra Århus Universitet i 1985 og ph.d. samme sted i 1988. I 2019 blev Skov Kristensen yderligere dr. phil på en afhandling om det tyske mindretals historie før under og efter 2. verdenskrig. Fra 1984 til 89 var han medstifter af og leder af Museet for Besættelsen i Århus og fra 1988 til 89 var han endvidere forskningsstipendiat ved Statens Humanistiske Forskningsråd. Siden 1989 har han været leder af Frøslevlejrens Museum, i dag med titel af museumschef ved Nationalmuseet, som Frøslevlejrens Museum er en enhed under. Skov Kristensen har som museumsmand haft ansvaret for opbygningen af flere faste udstillinger, ligesom han har medvirket ved opbygningen af særudstillinger som ”Spærretid”, som blev vist 2005-2006 i Nationalmuseets Egmonthal. Endelig har Skov Kristensen fungeret som censor i faget historie ved landets universiteter siden 2002, ligesom han i 2003 var ekstern lektor ved Århus Universitet.

Forskning

Henrik Skov Kristensen har som en af de første besættelsestidshistorikere af den generation, som ikke selv har oplevet krigen, medvirket til at nytegne billedet af den danske besættelsestid, og han har skrevet og redigeret flere bøger, lige som han har leveret en lang række bidrag til antologier, samleværker, leksika og tidsskrifter. Allerede i studietiden udførte han sammen med to medstuderende, Claus Kofoed og Frank Weber, grundige arkivstudier i primært Storbritannien vedrørende vestallierede luftangreb i Danmark under 2. Verdenskrig. Dette arbejde klarlagde ikke kun en lang række faktiske hændelser, det gav også ny viden om de allieredes opfattelse af den danske jernbanesabotages militære betydning. I årene efter ansættelsen i Frøslevlejren har Skov Kristensen koncentreret sin forskning primært om besættelsestiden i Sønderjylland i almindelighed og Frøslevlejren/Fårhuslejren i særdeleshed. Vigtigst er hans forskning i retsopgøret efter krigen mod og interneringen af dele af det tyske mindretal i Fårhuslejren. Denne forskning publiceredes i bogen 'Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret' som bl.a. konkluderer, at det opgør med nazismen og dens ledere, som har fundet sted i Tyskland, kun i mindre grad er gennemført i det tyske mindretal i Sønderjylland. Kristensens seneste bog, 'Gerningsmænd eller ofre? Erindringen i det tyske mindretal i Sønderjylland om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret i komparativ belysning' foldes dette emne ud perspektiveres yderligere, og de to bøger er i december 2018 samlet blevet antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad ved Syddansk Universitet.

Bøger

  • Gerningsmænd eller ofre? Erindringen i det tyske mindretal i Sønderjylland om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret i komparativ belysning, Historisk Samfund for Sønderjylland, Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 115, 2019 (Indgår som del af Henrik Skov Kristensens doktordisputats)
  • Bomber over Danmark: Vestallierede luftangreb under 2. verdenskrig, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2012 (Nyskrevet og -redigeret og opdateret udg. af nedenstående fra 1988)
  • Straffelejren: Fårhus, landssvigerne og retsopgøret, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, i samarbejde med Nationalmuseet, 2011 (indgår som del af Henrik Skov Kristensens doktordisputats)
  • Grethe Bartram: fra kommunist til gestapoagent, Nyt Nordisk Forlag, 2010
  • Dødsdømt: Flemming Helweg-Larsens beretning, Gyldendal 2008 (udg. i samarbejde med Ditlev Tamm)
  • Det tyske mindretal og Fårhuslejren: retsopgøret på museum, Jysk Selskab for Historie, 2005
  • Spærretid, Nationalmuseet, 2005 (sammen med Esben Kjeldbæk og Henrik Lundbak)
  • Sønderjylland under krig og besættelse, Historisk Samfund for Sønderjylland, 2003 (sammen med Hans Schultz Hansen)
  • En station på vej til helvede, Historisk Samfund for Sønderjylland, 2002 (2. udgave 2010)
  • Als og Sundeved 1940-1945, Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1995 (2. udgave i 2005) (sammen med Inge Adriansen)
  • Skov Kristensen, Henrik: Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. Verdenskrig. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1988. 2 bd. (sammen med Claus Kofoed og Frank Weber)

Kilder

Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Autoritetsdata
Autoritetsdata
The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 24 Jun 2020. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.
Lists
Henrik Skov Kristensen is in following lists
comments so far.
Comments
From our partners
Sponsored
Reference sources
References
Henrik Skov Kristensen
arrow-left arrow-right instagram whatsapp myspace quora soundcloud spotify tumblr vk website youtube pandora tunein iheart itunes