Stéphanie Surrugue
Quick Facts
Biography
Stéphanie Marie Surrugue (født 3. februar 1977 i Hvidovre) er en dansk-fransk journalist og forfatter, der arbejder som international korrespondent for DR med base i Frankrig.
Karriere
Surrugue har gået på Institut Sankt Joseph på Østerbro, inden hun blev sproglig student fra Greve Gymnasium (1995). Hun er uddannet inden for humaniora, fransk og journalistik ved Roskilde Universitetscenter og Institut Catholique de Paris.
Hun var reportagejournalist og kulturskribent på dagbladet Politiken (2001-2011). Parallelt hermed har hun skrevet de anmelderroste bestsellere Det Store Bogtyveri (2005, med Lea Korsgaard) og Enegænger – portræt af en prins (2010).
I 2011 kom hun til TV 2, hvor hun blev vært og redaktionschef på Kulturen på NEWS (2011-2014), der i 2012 blev hædret med TV-prisen for 'Årets Aktualitetsprogram', inden hun kom til morgenprogrammet GO' Morgen Danmark (2014-2015).
Hun er en fast del af radioprogrammet Mads og Monopolet på DR's P3 (siden 2010), og hun har i nogle år dækket Tour de France for Politiken og TV 2. Hun har også skrevet klummer i flere ugeblade
I september 2015 skiftede hun til DR, hvor hun blev ny korrespondent i USA. Her dækkede hun blandt andet præsidentvalget 2016, sammen med Johannes Langkilde. Ved Prix Radio 2017 blev et indslag, hvor hun afslørede for Trump-vælgere, at Donald Trump faktisk havde vundet præsidentvalget, kåret som ’Årets øjeblik 2017’.
Fra den 1. februar 2017 flyttede hun til Paris for at blive DR's nye internationale korrespondent med base i Frankrig.
Bibliografi
Stéphanie Surrugue har skrevet følgende bøger:
- Turen går til EU (bidrag til bogen, 2002).
- Det store bogtyveri (sammen med Lea Korsgaard, 2005).
- Enegænger - portræt af en prins (2010).
- Paris. Vide Verden (bidrag til bogen, 2012).
- Ambassadøren fra Amerika (2015).
- JFK 100 (bidrag til bogen, 2017).
Hæder og priser
- Prix Radio: Årets radioøjeblik (2017, med DR P1).
- TV-prisen: Årets kvindelige tv-vært (2015).
- Ridder af Dannebrog (2014).
- TV-prisen: Årets kvindelige tv-vært (2014).
- TV-prisen: Årets tv-talent (2012).
- Politikens Høruppris (2010, for dækningen af jordskælvskatastrofen i Haiti med fotograf Peter Hove Olesen).
- De Berlingske Journalisters Pris (2005, for dækningen af milliontyverierne på Det Kongelige Bibliotek sammen med Lea Korsgaard).
Privatliv
Stéphanie Surrugue er datter af den franske cykelrytter Roland Surrugue og en dansk mor og har gennem sin far været stærkt påvirket af det franske sprog og fransk kultur. Hun er svigerinde til den danske cykelrytter Dan Frost.
Referencer
Autoritetsdata |
|
---|---|
Autoritetsdata |
|
Artiklen om Stéphanie Surrugue kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |