Rune Kristensen
Quick Facts
Biography
Rune Kristensen (født 7. april 1982 i Søllested) er chefkommunikationskonsulent i Group Public Affairs i Danske Bank . Rune Kristensen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og er bachelor i statskundskab fra Syddansk Universitet.
Rune Kristensen var fra 18. marts 2007 til 10. marts 2010 landsformand for Konservativ Ungdomog var KU-landsformand nr. 50 . Han har siddet i ledelsen for Konservativ Ungdoms Landsorganisation fra 2003 til 2010; først i landsstyrelsen og senere i forretningsudvalget. Han var i perioden 2005-2007 næstformand for landsorganisationen. Han har været medlem af KU siden 1999, hvor han sammen med nogle kammerater genopbyggede Vestlollands KU. Som landsformand stod han i spidsen for tre valgkampe, og fik gennemført købet af det nuværende hovedkontor på Allégade, samt omfattende renoveringer af KU's sommerhus Guldberghus. I 2007 modtog Rune Kristensen Træskoprisen .
Fra 27. februar 2010 var Rune Kristensen konservativ folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Guldborgsundkredsen. Rune Kristensen fik ved folketingsvalget den 15. september 2011 991 personlige stemmer. I oktober 2012 blev Rune Kristensen desuden valgt som konservativ folketingskandidat i Slagelsekredsen, hvilket gjorde, at han som den første i partiets historie blev opstillet i flere kredse samtidigt. Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 fik Rune Kristensen 567 personlige stemmer. Den 5. november 2015 meddelte Rune Kristensen, at han stopper som folketingskandidat og tager en pause fra politik for at fokusere på sin erhvervskarriere .
Rune Kristensen har tidligere arbejdet med interessevaretagelse og politisk kommunikation som seniorrådgiver hos Policy Group . Rune Kristensen er tillige forhenværende PR-rådgiver hos kommunikationsbureauet Integral, politisk assistent for Naser Khader, presseansvarlig for et integrationsprojekt i Vollsmose og ansat i den konservative pressetjeneste på Christiansborg.
Rune Kristensen har i en årrække været kommentator og meningsdanner i de danske medier. Han var blandt andet fast blogger på Jyllands-Posten fra april 2012 til juli 2016, og på TV2 fra november 2005 til december 2011.
Privat bor han i Indre By i København.
Publikationer
Rune Kristensen har bidraget til følgende publikationer:
- 2016: "Den liberalkonservative dunder", Tidsskriftet Replique, Munch & Lorenzen
- 2016: "Liberalkonservative tanker om ideologi, politik og Det Konservative Folkeparti anno 2016", Futurible – tidsskrift om samfundsforhold, Selskabet for Fremtidsforskning
- 2014: "Nutidens konservatisme", Tidsskriftet Replique, Munch & Lorenzen
- 2012: "Spillet om spillelovgivningen. Lobbyisme i praksis", Københavns Universitet
- 2010: "Deltakelse gir integration", Unge Høyres Landsforbund
- 2008: "EU – en verden til forskel", Skive Offset
- 2007: "Politisk Islam og Det Liberale Demokrati. Forskelle og ligheder – konflikt eller forsoning", Syddansk Universitet
- 2007: "Alternativer om Europas fremtid", Forlaget Notat
- 2007: "Manifest", Forlaget Bindslev