Poul Zølck
Quick Facts
Biography
Poul Zølck (28. oktober 1901 i Vordingborg – 27. marts 1975 i København) var en dansk fodboldspiller. I sin klubkarriere spillede Zølck 168 kampe som fløjhalf i B.93
Zølck debuterede på Danmarks fodboldlandshold i en venskabskamp mod Norge 1927 på Ullevaal i Oslo, hvor Danmark vandt 1-0. Det blev til 11 landskampe, og sin sidste landskamp spillede han i 1931 i en venskabskamp mod Tyskland på Hindenburg Stadion i Tyskland, hvor Danmark tabte 4-2.
Zølck havde en rolle som "dansk landsholdsspiller" i Per-Axel Branners svenske spillefilm Hans livs match (1932).
Efter karrieren blev Zølck i tre perioder, 1955-1956, 1960 og 1962, træner for B.93s 1. hold, men var også i flere år ungdomstræner i klubben.
Zølck blev både blev kaldt "Kongen af Hviids Vinstue" og "Bager" fordi han ejede et bageri i Istedgade. Han døde 27. marts 1975 på Bispebjerg Hospital og boede i Brønshøj i København ved sin død.