Peter Arnfeldt
Quick Facts
Biography
Peter Arnfeldt (født 17. juni[Kilde mangler] 1972 i Kolding) er en tidligere dansk spindoktor og kommunikationsdirektør.
Arnfeldt blev født i Kolding og voksede op i Rødekro med sine forældre og en yngre bror. Han har en uddannelse i kommunikation fra University of Westminister og en cand.scient.pol. fra Århus Universitet. Arnfeldt arbejdede som pressesekretær for Det Radikale Venstre 1997-1999. I 1999 blev han spindoktor i Økonomiministeriet ved Marianne Jelved. Han fortsatte i 2001 som spindoktor i Økonomi- og Erhvervsministeriet for Bendt Bendtsen indtil 2004. I ministeriet havde han da en løn på 729.000 kr. Arnfeldt blev i 2004 ansat i Dong Energy frem til 2008, hvor han skiftede til VKR Holding A/S. I 2009 var han partner i Rostra Kommunikation A/S. Arnfeldt ventet tilbage til rollen som spindoktor igen, først i Skatteministeriet i 2010, derefter i 2011 i Undervisningsministeriet for Troels Lund Poulsen. Da han var spindoktor i Skatteministeriet var han med en løn på 1.136.399 kroner en af de højest-lønnede spindoktor i regeringen. Arnfeldt er usædvanlig ved at have virket som spindoktor for tre partier. Blandt folk på Christiansborg blev han kaldt en af de "hårde hunde" hos spindoktorene.
Kommissionsundersøgelse af indblanding i Thorning-Schmidt-Kinnocks skattesag
Arnfeldt kom frem i mediernes søgelys i september 2011 i forbindelse med Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag. Medierne mistænkte Arnfeldt for at stå bag lækagen af Thorning-Schmidt-Kinnock parrets sag. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde han adgang til den fortrolige redegørelse i sagen, der blev lækket til BT kort før Folketingsvalg 2011 den 15. september. Arnfeldt har dog gentagne gange benægtet dette.[Kilde mangler] Den 4. december 2011 brød Ekstra Bladet deres kildebeskyttelse og fortalte, at deres journalist Jan Kjærgaard forhandlede med Arnfeldt i flere måneder efter Thorning-Schmidts skatteafgørelsen den 16. september 2010. Arnfeldt skulle da have fortalt, at han havde adgang til den fortrolige redegørelse. Peter Arnfelt blev politianmeldt af Skatteministeriet på baggrund af disse mistanker.
Den 1. december 2014 meddelte anklagemyndigheden at man frafaldte sigtelsen, da man ikke længere forventede at Arnfelt kunne kendes skyldig ved domstolene. Frafaldet betød at politiet stod uden mistænkte i sagen.
Personligt og andet
Arnfeldt er gift med Ulla Østergaard, der i en årrække var spindoktor for Lars Løkke Rasmussen og pressechef for Ny Alliance men nu er nyhedschef på TV2 News. I kraft af sit ægteskab havde han en lille men interessant rolle i dokumentarfilmen Dagbog fra midten. I den lille bemærkelsesværdige sekvens ses Arnfeldt fortælle Naser Khader, at han skal sige "Anders Fogh Rasmussen er vores statsministerkandidat".
I februar 2015 blev Arnfeldt kommentator på Jyllands-Posten.
Arnfeldt var indtil 2015 formand for Høve Friskoles bestyrelse.