Per Sørensen

Per Sørensen (24. september 1913 i Essenbæk – 24. april 1945 i Berlin) var en dansk nazistisk soldat, der gjorde tjeneste i Frikorps Danmark og i den tyske hær. Per Sørensen var under krigen af sine tyske kampfæller en af de højst respekterede danske soldater.

Pet Sørensen var søn af Jens Sørensen og Anna Nicoline Marie Frank, som boede i bebyggelsen Klosteret i Essenbæk Sogn, da Per kom til verden.

Da Frikorps Danmark bliver oprettet i juli 1941, melder han sig ind i Waffen-SS. Han var en dygtig premierløjtnant i den danske hær og melder sig, da den danske regering har givet officerer udsigt til, at de efter krigen kan vende tilbage til Hæren.

Da Frikorps Danmark kommer i kamp ved Demjansk og senere ved Welikije Luki, deltager Per Sørensen. Den 25. oktober 1942 bliver han såret i kamp og nægter at tage på lazarettet, før det russiske angreb er slået tilbage.

Da Frikorpset bliver Regiment Danmark, er Per Sørensen stadig aktiv i enheden og forbliver der indtil sin død i Berlin. Under krigen blev Per Sørensen såret i alt 7 gange.

Per Sørensen modtog to udmærkelser for sin indstats under krigen. Han bliver tildelt Tyske Kors i guld i oktober 1944. To måneder senere bliver han nævnt i den tyske hærs æresblad.

Da krigen nærmede sig sin afslutning, blev han dræbt af en snigskytte under de heftige kampe om Berlin. På det tidspunkt var han avanceret til chef for SS-Panzergrenadier-Regiment 24 "Danmark" i 11. SS-Panzergrenadier-Division "Nordland" og endte med at blive regimentets eneste danske chef.