Morten Dahlin
Quick Facts
Biography
Morten Dahlin (født 1. maj 1989, Hvidovre) er en dansk politiker fra Venstre, der er medlem af Greve Byråd og folketingskandidat i Slagelsekredsen i Sjællands Storkreds. Han var formand for Venstres Ungdom (VU) 2011-2013.
Morten Dahlin er opvokset i Greve, og blev student fra Greve Gymnasium i 2008. Han er uddanet bachelor i virksomhedskommunikation og erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School (2012). Værnepligt aftjent ved DANILOG i Vordingborg (2008).
Dahlin blev indvalgt i Greve Byråd ved valget i 2009 med 523 stemmer, og blev på Venstres liste kun overgået i stemmetal af tidligere borgmester René Milo. Han var medlem af Børne- og Ungeudvalget og er nu formand for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget
Ved VUs landsstævne i 2011 blev han valgt som landsformand for VU, hvor han afløste Jakob Engel-Schmidt, han blev i 2013 efterfulgt som formand af Jens Husted.
Den 6. september 2012 blev Morten Dahlin valgt som Venstres folketingskandidat i Slagelsekredsen.
På Folkemødet i 2013 vandt han Danmarksmesterskabet i debat arrangeret af Politiken og Dansk Ungdoms Fællesråd. Siden 2013 har Morten Dahlin arbejdet som kommunikationsrådgiver.
Han var opstillet ved folketingsvalget i 2015, hvor han fik 2986 personlige stemmer, men ikke opnåede valg, og er Venstres 1. suppleant i Sjællands Storkreds.