Margrethe Schanne
Quick Facts
Biography
Margrethe Marie Sophie Schanne (født 21. november 1921 i København, død 9. januar 2014 samme sted) var en dansk balletdanserinde og den første nulevende dansker uden for kongehuset, der blev vist på et dansk frimærke.
Biografi
Schanne blev som otteårig optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole og undervist af blandt andre Harald Lander. I 1939 debuterede hun som Sommerfuglen i Landers opsætning af August Bournonvilles Valkyrien. Fra 1943 solodanserinde og med anmelderros, især for sin fortolkning af rollen som Sylfiden i August Bournonvilles ballet af samme navn.
Schanne modtog også undervisning og dansede med succes i udlandet. I 1966 afsluttede hun sin karriere som danser, og med undtagelse af nogle få roller som skuespiller ernærede hun sig som balletlærerinde i Gladsaxe kommune.
Schanne blev udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1953 og i 1957 blev hun som den første balletdanser i verden og den første dansker uden for kongehuset vist på et dansk frimærke.
Margrethe Schanne er begravet på Assistens Kirkegård.
Noter
Autoritetsdata |
|
---|---|
Autoritetsdata |
|
Stub Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |