Klaus Brinch
Quick Facts
Biography
Klaus Brinch (født 17. juni 1939 i København) er en prisbelønnet dansk komponist og tekstforfatter.
Han blev lærer i 1964 og cand. pæd. i musik fra Danmarks Lærerhøjskole i 1973. Han var lektor på Zahles Seminarium til 2004. Han vandt i 1993 konkurrencen om Tivolis 150-års jubilæumsssang. Klaus Brinch leder - og synger med i - flere kor, bl.a. Sangforeningen "Morgenrøden". Han skrev musik til Uberørt af byens travlhed (DDS 331), der er en af de mest sungne salmer ved konfirmationer i Danmark.
Udvalgte børne- og korsange
- Kirsten Klokker. 1976 Edition Wilhelm Hansen (EWH)
- Sovesange og sjove sange 1978. EWH
- Tante Andante 1987. EWH ISBN 978-87-74556-14-5
- 16 sange i swingbanen 1999. CD Folkeskolens Musiklærerforening (FM) ISBN 978-87-77611-86-5
- Brinchs Bedste 2006 (FM) ISBN 978-87-76121-80-8
- Favoritter der hitter 2008 (FM) ISBN 978-87-76124-26-7
- Agnethe & Alfabetet 2009. 30 børnesange for kor og solister ISBN 978-87-76124-87-8, også med CD
Udvalgte salmer og sange for firstemmigt blandet kor
- Du gav mig livet. 17 salmer af Lars Busk Sørensen. CD 1982 EWH
- Mellem vinter og vår. CD 1992
- Uberørt af byens travlhed. 1990. Med tekst af Lars Busk Sørensen. I Højskolesangbogen og Den Danske Salmebog.
- Benny og Brinch. CD 2012. 2 korværker og 9 sange og korviser med tekster af Benny Andersen.
- 12 Lyriske Sange a capella. Og 12 Lyriske Sange for lige stemmer. EWH 2014
Humorist
Brinch var i mange år tekstforfatter ved Politikens ATS og Blæksprutten .
Æreskunstner
Klaus Brinch blev i 2012 kåret som æreskunstner i Østermarie og fik som de andre æreskunstnere opkaldt en lokalitet efter sig. Det blev naturligvis en brink, men ikke en hvilken som helst åbrink, for Klaus Brinchs Brink ligger lige på meridianen 15° Ø, hvis lokaltid bestemmer normaltiden i den centraleuropæiske tidszone (CET). Klaus Brinch har i mange år været ambassadør for KulturBornholm i Hellerup.
Privat
Klaus Brinch blev gift med Karen Lerstrup i 1965 (ægteskabet opløst) og i 1973 med forfatteren Jytte Sidelmann. Han har tre døtre.