
Quick Facts
Biography
Karl Peder Pedersen (født 30. marts 1952 i Assens på Fyn) er en dansk historiker og arkivar med forskningsspecialer inden for dansk forvaltningshistorie i det 18.-20. århundrede, politi- og kriminalitetshistorie samt landbohistorie.
Han er uddannet cand.phil. i historie 1978 fra Odense Universitet, cand.mag. i geografi 1981 fra Københavns Universitet og lic.jur. 1997 fra Københavns Universitet. I 2014 blev han dr.phil. ved Syddansk Universitet på afhandlingen Kontrol over København: Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48.
Karl Peder Pedersen har været gymnasielærer 1982-87, ansat ved Kunstakademiet og Miljøministeriet mm. 1988-90, forsknings- og kandidatstipendiat ved Retsvidenskabeligt Institut A, Københavns Universitet 1991-96 og blev i 1997 arkivar og seniorforsker ved Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Siden Landsarkivets nedlæggelse i 2012 var han ansat ved Rigsarkivet, indtil han gik på pension 15. juni 2017.
Karl Peder Pedersen var medstifter og formand for Østerbro Lokalhistoriske Forening 1993-98, formand for Komitéen for en smukkere Nordre Frihavnsgade 1994-97 samt medstifter og formand for Sammenslutningen af lokalhistoriske foreninger og arkiver i Københavns Kommune 1995-98.
Han er beskikket censor i historie ved universiteterne siden 2006. Modtager af Kulturministeriets Julius Bomholt Pris 2014 og medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg 2015-17.
Han har siden 1989 været registreret og siden 2012 gift med kemiingeniør Ib Krog Larsen.
Bibliografi (udvalg)
Bøger:
- Vestfynske fæstebønder: En undersøgelse af de økonomiske og sociale forhold på de vestfynske godser Erholm-Søndergårde i 1700-tallet, Landbohistorisk Selskab 1984. ISBN 8775260131
- Enevældens Amtmænd: Danske amtmænds rolle og funktion i enevældens forvaltning 1660-1848, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1998. ISBN 8757400482
- I kommissionens kløer: Kommissionsdomstolene - dansk forvaltnings særlige undersøgelses- og domstolsinstanser, Informationsserien 1, 2002. ISBN 8789473116
- Kontrol over København: Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48, Odense: Syddansk Universitetsforlag 2014 (disputats). ISBN 9788776748067
Redaktions- og udgivelsesarbejder:
- (redaktør sammen med Erik Nørr): På embeds vegne. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1750-1920, 1998.
- (redaktør sammen med Grethe Ilsøe og Ditlev Tamm): På given foranledning. En antologi om dansk forvaltningskultur, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1995.
- (redaktør sammen med Florian Martensen-Larsen og Ditlev Tamm): De kongelige amtmænd og deres historie, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1992.
Bidrag til samleværker:
- "Politi og anklagemyndighed", i Jørgen Mikkelsen og Erik Nørr (red.): Efter bemyndigelse. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1920-70, 2008, s. 123-152. ISBN 9788775002016
- "Als Gott sein strafendes Schwert über dem dänischen Sahnestück Fünen schwang. Über Verlauf und Bekämpfung der Viehseuche auf Fünen 1745-1770 unter besonderer Berücksichtigung des Bauernschreibbuchs von Peder Madsen auf Munkgaarde", i Katharina Engelken, Dominik Hünniger und Steffi Windelen (Hrsg.): Beten, Impfen, Sammeln. Zur Schädlings- und Viehseuchenbekämpfung in der Frühen Neuzeit, Göttingen 2007, s. 57-77.
- "Amtsforvaltningen", i Erik Nørr og Karl Peder Pedersen: På embeds vegne: Kilder til dansk forvaltningshistorie 1750-1920, 1998, s. 101-141.
- "De kongelige amtmænd og deres historie - et tilbageblik" samt "Amtmændenes boliger", i Florian Martensen-Larsen, Karl Peder Pedersen og Ditlev Tamm (red.): De kongelige amtmænd og deres historie, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1992, s. 9-27 og 179-207. ISBN 8757466408 Første artikel reprint i: Henrik Stevnsborg og Ditlev Tamm (red.): Med lov skal land bygges, bind II, 1997, s. 245-263. ISBN 8757450757
- "Cattle Plague and Rural Economy in 18th Century Funen", i Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt og Bjørn Poulsen (red.): Bäuerliche Anschreibebücher zur Wirtschaft- und Sozialgeschichte. Studien zur Geschichte Schleswig-Holsteins 21, 1992, s. 73-88.
Kilder
Autoritetsdata |
|
---|---|
Autoritetsdata |
|