Jørgen Sehested

Der er flere personer med dette navn, se Jørgen Sehested (omkring 1570).

Jørgen Sehested (født 2. april 1885 i København, død 16. februar 1977) var en dansk godsejer og nazist.

Jørgen Sehested var søn af politikeren Knud Sehested (1850-1909) og hustru Ellen Sophie Magdalene, født Bech (1859-1941).

I 1921 blev Jørgen Sehested i Stockholm gift med svenske Inga Frisk, med hvem han fik to døtre - Birgitte (født 1922) og Mette (født 1926). Ægteparret blev skilt i 1934. Sehested opretholdt kontakten til sine to døtre.

Han blev student 1902 fra Østersøgades Gymnasium og cand. jur. 1907.

Samme år blev han by- og herredsfuldmægtig i Thisted, hvorefter han i 1908 studerede i Heidelberg og var volontør i Udenrigsministeriet i Paris i 1909. Fra 1912 til 1917 var han ansat i Justitsministeriet.

I sin ungdom blev han optaget af skovbrug, hvilket førte ham til Rusland, hvor han i 1917 blev direktør for en stor russisk skovkoncern (Det udenlandske Skovindustriselskab), der indbefattede store skovområder, savværker og træindustrier, hvorfra der eksporteredes træ og træprodukter til store dele af verden. Han overtog i 1924 godset og stamhuset Broholm efter sin farbroder Hannibal Sehested. På godset indførte han bl.a. træsorten japansk lærk. 1925-37 ejede Sehested også Klelund Plantage og var 1941-54 medejer af skovgodset Addithus. Jørgen Sehested var desuden den sidste af Broholms ejere, der havde patronatsret til Gudme og Brudager Kirker. Gudme Kirke overgik til selveje 1936.

Allerede tidligt demonstrerede Sehested organisatorisk talent. Fra 1926 til 1933 sad han således som formand for Majoratsforeningen og modtog stor anerkendelse for sit enorme arbejde med hensyn til forbedring af landbrugets afsætningsmuligheder. Dette arbejde bragte ham i kontakt med Landbrugernes Sammenslutning, der var dannet i 1930. Senere gav han sin støtte til Bondepartiet, der var dannet 1934.

Efter besættelsen meldte Sehested sig den 7. juni 1940 ind i det danske nazistparti, DNSAP, som han også blev folketingskandidat for.

Blandt en lang række af partikammerater fra forskellige erhverv udtalte han til partiavisen Fædrelandet bl.a. følgende om sin motivation for at tilslutte sig DNSAP: "Jeg tror, at Danmark under Nationalsocialismen kan gaa en ny Storhedstid i Møde. Det er Frits Clausens uvisnelige Fortjeneste at have erindret det danske Folk om Samhørigheden med vor Fortid - at have vist os Nutidens Problemer og Fremtidens Opgaver i logisk Sammenhæng med Racen og Fædrenes Bedrifter. Derfor har den danske National-Socialisme kunnet opbygges paa et helt dansk Grundlag; derfor er vor Politik saa meget mere mandig og selvstændig end Samlingsregeringens, og giver Folket helt andre Garantier for Genoprettelse af Landets Selvstændighed. Samtidig har Frits Clausen vist os vor naturlige Plads mellem de stammebeslægtede Folk - mellem Norden og Tyskland - som et Samarbejde om bestemte historisk givne Opgaver, der kun kan løses gennem Nordfolkenes fælles Indsats - først fælles Forsvar mod den asiatiske Fare og dernæst Ekspansion mod Øst i Samarbejde mellem Nordens Folk. Partiets Indsats for Dannelsen af Frikorpset er et af de faa Lyspunkter siden den 9. April. Det var et paa racemæssig Forstaaelse bygget frit Samarbejde om bestemte opgaver, der førte Vikingeflaaderne over Havet til Opbygning af nye nordiske Riger. Paa samme Maade kaldes der nu paa vort Initiativ i Rusland. Naar Tyskerne i dag maa føre an, er det som en Følge af dets uhyre Kampkraft og Organisationsevne, men vi har ogsaa en Plads i Orkestret, naar vi engang har fundet os selv."

Et resultat af hans virke var et samarbejde mellem Landbrugernes Sammenslutning, Bondepartiet og DNSAP, proklameret 17. juni 1940, som dog ikke antog større omfang. Allerede i løbet af de første måneder af den tyske besættelse søgte han på Broholm-mødet at få fjernet den danske samlingsregering og arbejdede for at indsætte en nazistisk regering med LS-lederen, Knud Bach, som ny statsminister. Forsøget mislykkedes dog, og resten af besættelsestiden blev Sehested betragtet med mistro fra den danske regering.

Han blev i det første besættelsesår anset som farlig for det danske folkestyre og landets fremtid, og han stod i direkte kontakt med SS-lederen Reinhard Heydrich. Efter at Heydrich blev dræbt ved et attentat i 1942, flyttede enkefru Heydrich en overgang til Broholm. Også andre prominente tyskere blev under besættelsen modtaget til rekreative gæsteophold på Broholm.

Allerede dagen efter befrielsen – den 6. maj 1945 – blev Sehested arresteret. Han havde da stort set holdt sig fra politisk aktivitet siden slutningen af 1940.

Under retsopgøret blev Sehested som det centrale punkt tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 99, hvorefter der ifaldes straf med fængsel indtil på livstid for at virke for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes. Andre anklager gik ud på, at han gennem henvendelse til tyske myndigheder uden om rette dansk myndighed havde søgt at opnå enten direkte private fordele eller særlige fordele for landbrugserhvervet, først og fremmest gennem opnåelse af højere eksportpriser eller andre forbedrede vilkår. Endvidere nedlagde anklagemyndigheden påstand om konfiskation af hans formue.

Politiets retspsykiatriske undersøgelse af Sehested konkluderede, at han var: ”… konstitutionel Psykopat i middelsvær Grad af den selvhævdende, hyperthyme (sygeligt opstemte) Type, noget stemningslabil og neurastenisk (fysisk og psykisk træt), præget af katathyme (særligt psykologisk følsomme) Komplekser og med stærk Overkompensation af en udtalt Underlødighedsfølelse.”

Ved Københavns Byrets dom i juli 1947 blev han idømt 12 års fængsel, ligesom to tredjedele af hans formue blev konfiskeret under hensyn til den landsskadelige virksomheds art og omfang og hans stilling i samfundet, alder, opdragelse og erfaring. I april 1948 nedsatte landsretten straffen til 8 års fængsel, medens konfiskationen blev nedsat til halvdelen af hans formue. Sagen blev indbragt for Højesteret, der forhøjede hans straf til fængsel i 12 år og satte konfiskationen til halvdelen af formuen. Han blev benådet i 1949.

Han blev frataget sin titel som hofjægermester og slettet fra Kraks Blå Bog.

I 1973 udgav han selvbiografien Broholm-mødet – og andre erindringer fra besættelsestiden.

Børge Outze skrev i sin nekrolog om Sehested den 21. februar 1977 i Dagbladet Information afslutningsvis: "I tidligere århundreder ville én som han være blevet henrettet eller landsforvist."

Sehested er begravet på Gudme Kirkegård.

• Jørgen Sehested på gravsted.dk
• Det virtuelle museum
• Svendborghistorie.dk
• Hyllested, Rasmus, Billeschou Christiansen, Søren: "På den forkerte side: de danske landssvigere efter befrielsen", kapitel 6, Aarhus Universitetsforlag 2014, ISBN 9788771246803
• Hansen, Kjeld: "Det tabte land", kapitel 21, Gads Forlag 2008, ISBN 9788712050001