Jacob Dalgaard
Quick Facts
Biography
Jacob Dalgaard (født 26. august 1968, død 10. februar 2016), søn af journalist Poul Dalgaard (der i 1949 modtog Cavlingprisen for sin dækning af Edderkopsagen), var en dansk barneskuespiller, der huskes for sin rolle som den anden af fire Daniel Skjern i Matador.
Levned
Rollen som Daniel Skjern blev Jacob Dalgaards eneste egentlige TV-rolle, men han havde et musisk talent, som gjorde, at han som voksen bl.a. sang tenor i Københavns Bachkor og hans seneste offentlige optræden med koret var i december 2015.
Som voksen studerede han jura og russisk, uden dog at færdiggøre studierne, og han arbejdede bl.a som russisk oversætter og indenfor telemarketing og fra 2009 fungerede han også som kordegn eller kordegnevikar i forskellige sogne, bl.a. Torup Sogn.
Jacob Dalgaard tillagde sine familieforhold en vanskellig opvækst, og med tiden udviklede han også en psykisk sygdom, der manifesterede sig periodisk, og som i sidste ende tog livet af ham.
Jacob Dalgaard blev bisat fra Bistrup Kirke onsdag d. 24. februar 2016.
Filmografi
Matador: Afsnit 8, & 10-12 (sendt 1. gang i 1979)
Henvisninger
Eksterne henvisninger
- Jacob Dalgaard på Internet Movie Database
- Jacob Dalgaard på Filmdatabasen
- Jacob Dalgaard på danskefilm.dk