Iben Maria Zeuthen
Quick Facts
Biography
Iben Maria Zeuthen (født 1985) er en dansk tv- og radiovært.
Iben blev student fra Ingrid Jespersens Gymnasium i 2004, hvor hun gik på Rytmisk Linje. Iben har bl.a. medvirket i P3's "Missionærerne" og i sommeren 2006 var hun sammen med Nicolai Hansson vært på børneprogrammet "SommerSummarum" på DR1. Fra starten af 2007 til sommeren 2008 lavede Iben programmet "Mondo" sammen med Huxi Bach på P3. I 2008 var hun også i en kort periode vært på DR1's ungdomsquiz med navnet "Hjerteflimmer: Pigerne mod Drengene". Sammen med Signe Lindkvist var hun vært på programmet Høvdingebold.
Iben har studeret Dansk på Københavns Universitet. Hun blev især kendt for P3-programmet Ibens Harem.
I 2009 blev Iben Maria Zeuthen & Rasmus Kramer-Schou tildelt Prix Radio's pris Årets radioprogram 2009, for Ibens Harem.
Iben Maria Zeuthen skiftede 24. januar 2011 P3 ud med ANR i Nordjylland, hvor hun blev stationsstemme (imagespeaker) og hvor hun også var vært på programmet, "Uhørt!" mandag til torsdag fra 18 til 19. Hun stoppede senere på året, da hun blev ansat på radio24syv. Hun blev erstattet af Mathilde Norholt.
Iben er p.t vært på programmet Det næste kapitel på radio radio24syv. Programmet bliver sendt fredage fra kl. 18.05-20.00
Iben er datter af den kendte solocellist i Radiosymfoniorkestret Morten Zeuthen.
Referencer
Eksterne kilder/henvisninger
- Ibens Harem
- http://www.radio24syv.dk/programmer/det-naeste-kapitel
- Kort biografi på Clement Direkte
- SommerSummarum på DR Presse
- Årets Radioprogram 2009 tildeles Ibens Harem
Stub Denne artikel om en tv-personlighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
Artiklen om personen Iben Maria Zeuthen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |