Esben Aakjær
Quick Facts
Biography
Esben Aakjær (født 2. juli 1911 i Jenle, død november 1959) var en dansk journalist, sømand flytelegrafist og foredragsholder. Han var søn af Jeppe Aakjær og Nanna Aakjær og voksede op på Jenle sammen med den tre år ældre søster, Solveig Åkjær.
Liv
Da faderen dør i 1930 må Esben vende hjem fra sit arbejde ved et landbrug i Island.
I 1934-35 opholder han sig som militærnægter i Kompedal-lejren, hvor han slutter venskab med journalisten Børge Outze. Senere fortager han en årelang rejse, der bringer ham gennem Tyskland, Polen, Jugoslavien, Grækenland og Egypten, hvorfra han sejler til Australien og New Zealand. Han fortsætter over Stillehavet og via Honolulu og Hawaii til Los Angeles.
Da 2. verdenskrig bryder ud i september 1939 opholder han sig i New York.
I efteråret 1940 rejser han til Canada for at slutte sig til Little Norway, som var en norsk flyveskole og træningslejr, som blev oprettet i Canada under den 2. verdenskrig af den norske eksilregering. Han uddannes som flytelegrafist og bliver sendt til aktiv tjeneste i England.
Efter krigen vendte han tilbage til Danmark, hvor han rejste rundt og holdt foredrag om faderen og om sit eget liv.
Kilder
- Ole Lange, Alex Frank Larsen: Outze, en biografi (Informations Forlag 2010)
- Lars Lauridsen (17. februar 2015). Aakjærprisen til tv-journalist. TV/Midt-Vest. Hentet 5. februar 2017.
Referencer
Artiklen om Esben Aakjær kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |