Erik Knudsen

For den canadiske skuespiller af samme navn, se Erik Knudsen (skuespiller).

Erik Knudsen (27. marts 1922 i Slagelse – 12. november 2007) var en dansk forfatter.

Erik Knudsen var født i Slagelse, og hans forældre var lærere, hvilket også Erik Knudsen uddannede sig til. Efter nogle år inden for folkeskolen blev han lærer på Krogerup Højskole 1954-82.

I Erik Knudsens forfatterskab fyldte lyrikken meget. Fra en oprindelig verseform bevægede digtene sig mod talesprogsdigte. Temaer i digtningen var ofte samfundsbestemte vilkår sat overfor det enkelte menneskelivs vilkår, herunder ofte kritik af massekultur og kommercialisering. Han var også kendt for politiske skuespil i 1960'erne og 1970'erne. Erik Knudsen modtog i 1965 Det Danske Akademis Store Pris og fra 1967 fik han livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.

• Dobbelte dage, 1945
• Til en ukendt Gud, 1947
• Blomsten og sværdet, 1949
• Brændepunkt, 1953
• Minotauros, 1955
• Markedsanalyser, 1957
• Sensation og stilhed, 1958
• Frihed- det bedste guld, 1961
• Journal, 1963
• Nik, Nik, Nikolaj, 1966 (dramatik)
• Menneskebomben, 1968
• Werner Holgersen, 1971 (TV-dramatik)
• Vietnam, 1973
• Snart dages det brødre, 1974
• Håb og handling, 1980
• Fred og socialisme, 1983
• Digte siden sidst, 1985
• Ord fra Humlebæk, 1986
• Hjemme i labyrinten, 1988
• Sand, 1990
• På gensyn med Tafo, 1990 (film-manus)
• Udvalgte digte, 2008

• Erik Knudsen på gravsted.dk