Daniel Bachmann Andersen
Quick Facts
Biography
Daniel Bachmann Andersen (født 1. juni 1990) er en dansk dressurrytter. Han er gift med den norske dressurrytter Tiril Bachmann Andersen og sammen har de to børn.
Daniel Bachmann Andersen begyndte at ride som 7-årig i hjembyen Hammel. Men som 10 årig blev interessen for alvor vagt, da han mødte den tidligere OL-rytter Morten Thomsen, der netop havde været til OL i Sydney. Morten Thomsen var berider og i de næste 6 år kom Daniel Bachmann Andersen dagligt i hans stalde og begyndte også at starte Mortens heste i konkurrencer. Morten Thomsen hjalp Daniel Bachmann Andersen til Tyskland som 16 årig som berider-lærling hos den danske landstræner Rudolf Zeilinger. Det blev til 6 år i Tyskland inden Daniel Bachmann Andersen kunne flytte tilbage til Danmark med eksamensbevis og sin kæreste Tiril.I juni 2019 blev Daniel Bachmann Andersen for første gang Danmarksmester i dressur på sin hest Blue Hors Zack. 2 måneder senere i august 2019 var Daniel Bachmann Andersen på det danske hold, der sluttede på 5. pladsen ved EM 2019 i Rotterdam og samtidig kvalificerede Danmark til OL i Tokyo. Daniel Bachmann Andersen var i sommeren 2019 placeret som bedste danske rytter som nummer 8 på verdensranglisten.
Referencer
Eksterne henvisninger
Stub Denne biografi om en dansk sportsudøver er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |