Christian Harlang

Christian Harlang (født 2. marts 1953) er en dansk advokat, der har været aktiv i et stort antal offentligt kendte, principielle retssager.

Christian Harlang er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet 1979, har haft advokatbestalling og selvstændig virksomhed siden 1982 og fik møderet for Højesteret 1990. Fra 1979 til 1989 fungerede han som ekstern lærer og eksaminator ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Harlang sidder i bestyrelsen for Retssikkerhedsfonden.^{[Kilde mangler]}

Harlang er blandt andet kendt for at have ført en række principielle sager. Han er flere gange blevet idømt bøder af Advokatnævnet for overtrædelse af de advokat-etiske regler.

Maastricht-traktaten

Christian Harlang var advokat for en række privatpersoner, der i 1993 anlagde sag mod daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) med påstand om, at Danmarks tiltræden af Maastricht-traktaten var grundlovsstridig. Højesteret fastslog d. 12. august 1996 med 9 dommere, at sagen kunne behandles ved domstolene og d. 8. april 1998 at der ikke forelå et grundlovsbrud.

Irakkrigen

Grundlovssagen om Danmarks deltagelse i Irakkrigen blev anlagt af Christian Harlang og Bjørn Elmquist for 25 danske statsborgere i 2005. Sagen er i september 2011 indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og sluttede foreløbigt i Danmark med Højesterets afvisningsdom d. 17. marts 2010.

Thule-sagen

Christian Harlang vandt sagen i 1999, hvor Østre Landsret tilkendte Thulebefolkningen en erstatning på 500.000 kr. samt individuelle godtgørelser på i alt 1.265.000 kr. Østre Landsret afviste samtidig sagsøgernes ret til at færdes og drive fangst i hele Thuledistriktet. Trods det beskedne resultat i forhold til de fremsatte krav blev dommen af sagsøgerne kaldt en moralsk sejr, idet den fastslog, at befolkningen ikke havde været indforstået med flytningen, og at der derfor havde været tale om en tvangsflytning.

Enkefru Plums Støttefond

Christian Harlang blev i 2009 yderligere kendt i offentligheden som følge af kritik af sit hverv som bestyrelsesmedlem og udpeget direktør for Enkefru Plums Støttefond i perioden 1998-2009. Kritikken medførte, at bestyrelsen i fonden afskedigede Harlang. Civilstyrelsen gik ind i sagen, og i november 2009 afgjorde styrelsen, at fyringen var i overensstemmelse med fondens vedtægter.. Civilstyrelsens undersøgelse fastslog dog også, at Christian Harlang ikke havde misbrugt sit embede, og anført følgende konklusion "Civilstyrelsen finder ikke grundlag for at kritisere fondens uddelingspolitik vedrørende økologiske formål i perioden 2003-2007." (Skrivelse af Civilstyrelsen 21. december 2010). Hertil fandt Civilstyrelsen desuden heller ingen problemer med fondens administrationsomkostninger i perioden 2003-2007 (Skrivelse af Civilstyrelsen af 4. februar 2011).

Harlang anerkendte ikke afskedigelsen af ham, men fastholdt, at han var fondens administrator på livstid, hvorfor han ikke udleverede fondens regnskaber. Efterfølgende har bestyrelsen overvejet at få udleveret fondens dokumenter via fogeden, og denne fremgangsmåde blev vurderet som værende fornuftig af professor Mads Bryde Andersen, som mente, at de manglende dokumenter gjorde det svært for bestyrelsen af danne sig et overblik over den aktuelle skrantende økonomi i fonden. Konflikten i efteråret 2009, mellem på den ene side Christian Harlang og ét bestyrelsesmedlem, og på den anden side 4 bestyrelsesmedlemmer, drejede sig navnlig om at de 4 bestyrelsesmedlemmer i modstrid med mindretallet ville underskrive en ubetinget og uigenkaldelig fuldmagt til Danske Bank om kapitalomstrukturering (som følge af finanskrisen). Christian Harlang og ét bestyrelsesmedlem advarede imod denne disposition som risikabel for værdien af fondens A- aktier, men blev fjernet som direktør. Herefter blev dokumentet i oktober 2009 underskrevet af de 4 bestyrelsesmedlemmer. Ved årsskiftet 2009/2010 kunne det konstateres, at fonden som følge af accepten var blevet insolvent. Christen Sørensen, professor, Syddansk Universitet, udtalte om de 4 bestyrelsesmedlemmer "at de ikke har forstået selv helt elementære regnskabsregler".

På grund af den drastisk faldende værdi af fondens A-aktier i firmaet H+H måtte fonden i januar 2010 helt lukke, da gælden oversteg aktiverne, og dermed forsvandt venstrefløjens største selvstændige fond. Fonden gik konkurs i maj 2010.

Advokatrådet iværksatte en undersøgelse af Harlangs virke i fonden og nåede den 15. december 2009 den konklusion, at Harlang ikke har overtrådt de advokatetiske regler.

Arvesag

I 2014 idømte Advokatrådet Christian Harlang en bøde på 100.000 kroner, idet Advokatrådet fandt, at Harlang "groft og i flere tilfælde har tilsidesat god advokatskik" i en arvesag. Sagen dreje sig om en 90-årig svært dement kvinde; Harlang fik tildelt generalfuldmagt til at bestyre hendes formue, men undlod i den forbindelse at oplyse byretten om kvindens demens. Selve arvesagen blev indbragt for retten, hvor Harlang tabte den ved Østre Landsret den 10. februar 1016.

Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond af 1950

I en sag om Det Dansk-Franske Dampskibsselskabs Understøttelsesfond af 1950 idømte Advokatnævnet Christian Harlang en bøde på 100.000 kr. og udtalte, at Harlang "særdeles groft har tilsidesat reglerne for god advokatskik" ved at opkræve salær for advokatarbejde, som han ikke havde mandat til at arbejde for. I Københavns Byret blev Harlang dømt til at tilbagebetale honorarer for 4 millioner kr. til fonden. Byretten udtalte: "Efter den 18. december 2008 har Harlangs advokatarbejde ikke haft nogen værdi for fonden, og Harlang har ikke kunnet modtage betalinger fra fonden i god tro om sin ret til at belaste fonden med advokatomkostninger". Harlang vil indbringe sagen for landsretten.

Fondssag om overpris

I 2017 blev Harlang for fjerde gang på tre år idømt en bøde af Advokatnævnet for overtrædelse af god advokatskik. Nævnet fandt, at Harlang kun var berettiget til et salær på 750.000 kr. fra en unavngiven fond i en sag, hvor han selv havde krævet 4,1 mio. kr. Foruden krav om tilbagebetaling af overprisen fik han en bøde på 50.000 kr. Harlang hævdede, at der var tale om politisk forfølgelse fra Advokatnævnets side og har efter eget udsagn indbragt sagen for retten.

"Advokat Christian Harlangs arbejde med en række princippielle sager (...) er samfundsmæssigt betydningsfulde sager af stort og krævende omfang, som næppe ville være nået frem til domstolene uden hans kunnen og engagement."Udtalelse af Ole Espersen

"Han er uduelig, komplet uforberedt og det største blålys, jeg nogensinde har arbejdet sammen med. Han åbner sine papirer i retten og er totalt overrasket, fordi han aldrig har set dem før," . Udtalelse af Karoly Németh (advokat)

Om Christian Harlangs sager: "Det er sager, som praktisk taget alle andre advokater ville anse for udsigtsløse og alt for tidskrævende, og som derfor næppe uden Harlangs engagement var kommet for domstolene. Hvilket – uanset udfaldet – må anses for værdifuldt for såvel den faglige som den offentlige debat"Udtalelse af Preben Wilhjelm.

• Advokatfirma Christian Harlang