Otto Stoud

Otto Stoud (født 28. juli 1677 i Odense, død 1731 i København) var en dansk-norsk prest og sogneprest i Kviteseid fra 1716 til sin død i 1731.

Stoud var i motsetning til sine to umiddelbare forgjengere Hans Paus og dennes svigerfar Amund Morland en upopulær prest som etterhvert kom på kant med almuen i store deler av prestegjeldet, og som ble saksøkt av almuen. Han døde før saken kom opp for retten. Mens forgjengerne begge var oppvokst i Øvre Telemark og kjente kulturen godt var Otto Stoud bymann fra Danmark.

I Frederik IV's sidste ti Regeringsaar (1720–1730) heter det:

eller man kan møde nærgaaende Beskyldninger imot Præster som f. Ex. imod en Pastor Otto Stoud i Hvidesøe Sogn, der ifølge Bøndernes Fremstilling havde været en Mester i at prelle dem for Penge og endog havde brugt at udelukke dem fra Sakramentet eller at lade dem staa aabenbart Skrifte, ja truet dem med Kirkens Ban naar de stode tilbake med en ubetydelig Afgift eller med en Arbeijdsdag.

Hans farsslekt var norsk og han var sønn av biskop i Christianssand Ludvig Stoud samt oldebarn av borgermester i Bergen Rasmus Stoud. Hans mor var Maren May, som var datter av sogneprest i Holbæk i Danmark Søren Nielsen May samt kusine til statsmannen Peder Griffenfeld. Otto Stoud var dessuten fetter til Cathrine Medea May Paus f. Arentsen, gift med forgjengerens sønn, sorenskriver i Øvre Telemark Peder Paus.

Han var gift med Ingeborg Beermand (1681–1753), og var far til far til prestene (på St. Croix og Møen i Danmark) Hans Jacob Stoud og Ludvig Stoud d.y.

Litteratur

• Quisling, J.L. Til Øvre Telemarkens historie. Spredte bidrag fra det 18de og 19de aarhundrede.
• Frederik IV's sidste ti Regeringsaar (1720-1730)