Biography
Also Viewed
Quick Facts
Gender |
| |
Birth | 8 June 1940 | |
Age | 84 years |
Biography
Jürgen Matlok (f. 8. juni 1940) var viceskoledirektør ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. i Flensborg 1989-2001.
I stedet for Jürgen vil han gerne kaldes ved det danske Jørgen, for han er medlem af det danske mindretal og flensborger. Efter lærereksamen i Danmark kom han i 1969 som lærer til Vyk på vadehavsøen Før og blev der i 7 år. Da han i 1976 blev lærer på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg, forbedredes hans muligheder for regelmæssigt at deltage i Danmarks Lærerhøjskoles kurser i Sønderjylland, og han deltog i mange kurser inden for sine interesseområder matematik, fysik og kemi.
Jørgen Matlok blev sidenhen skoleinspektør på Jens Jessen-Skolen i Mørvig i nordøstlige Flensborg, inden han i 1989 blev viceskoledirektør. Han gik af per 1. oktober 2001 som 61-årig på grund af sygdom og blev efterfulgt af en anden sydslesviger, Uwe Prühs, der dog tiltrådte allerede 1. september.
En af Jørgen Matloks aktiviteter som pensionist har været som frivillig medarbejder på Feriekontoret, der varetager sydslesvigske børns ferierejser.
Jørgen Matlok er den ene af tre brødre, hvoraf én, Werner Matlok, er tidligere præst ved den danske kirke i Lyksborg og den anden, Siegfried Matlok, var fra 1979 til 2013 chefredaktør for "Der Nordschleswiger", som er det tyske mindretal i Nordslesvigs avis.