H.P. Selmer

Hannibal Peter Selmer (født 9. september 1802 på gården Meen ved Porsgrund i Bratsberg Amt i Norge, død 2. oktober 1877 på Frederiksberg) var en dansk personalhistoriker og sprogrenser.

Selmer blev Student fra Horsens lærde Skole 1820, jur. Kandidat 1826, beklædte efterhaanden forsk. Stillinger under Universitetsdirektionen, indtil denne ophævedes 1848, hvorefter han henlevede Resten af sit Liv som Privatmand med Justitsraadstitel. S. udgav fl. periodiske Skr, saasom »Akademiske Tidender«  (1833—41), »Kjøbenhavns Universitets Aarbog«  (1837—48), »Nekrologiske Samlinger.« (1849—52, med Biografier af nylig Afdøde i Ind- og Udland). Størst Opmærksomhed vakte han dog ved sine puristiske Værker, især den tykke Bog: »Om de i det danske sprog forekommende fremmede ord samt tyskagtigheder, andre ufuldkommenheder og sprog- og retskrivningsfejl« (1861). S. var lidenskabelig ivrig efter at opfinde ny danske Ord til at afløse de fremmede; men da han baade manglede sproglig Indsigt og god Smag, bidrog hans over en lav Sko fabrikerede Ord (Gudsvidenskab = Teologi, Prøvestiller = Kandidat, Ildbrummeri = Artilleri, kæløje = kokettere) til i lange Tider at bringe Sprogrensning i Vanry; nogen større Indflydelse paa Sproget har han ikke haft.

Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Kilder

• Selmer, Hannibal Peter i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)

Eksterne henvisninger

• Selmer, Hannibal Peter i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 15, 1901)