Henrik Sørensen

The basics

Quick Facts

PlacesDenmark
Gender
Male
Birth12 July 1864
Death16 January 1944 (aged 79 years)
Star signCancer
The details

Biography

Henrik Arnold Hamilkar Sørensen (12. juli 1864 i København – 16. januar 1944 sammesteds) var en dansk xylograf, bror til Louis Sørensen.

Sørensen var søn af stillingskommissær, senere distriktsforstander, kancelliråd Henrik Sørensen (1827-1913) og Anna Helene Elisabeth Nissen (1825-1896). Han blev konfirmeret 1879 og blev dernæst uddannet som xylograf hos H.P. Hansen, på Det tekniske Selskabs Skole og på Kunstakademiet. 1888 drog han på et legat fra Den Reiersenske Fond til Paris og arbejdede her hos Tilly og længst hos Rousseau, der nærmest må betegnes som hans læremester i det tonede snit, der blev hans speciale, ligesom det også var broderens.

Modsat broderen vendte Henrik Sørensen hjem til Danmark i 1893 og arbejdede navnlig for Det Schubotheske Forlag, der efter fransk forbillede havde påbegyndt et med træsnit illustreret miniaturebibliotek. Hertil har Sørensen skåret de fleste af Frants Henningsens tegninger til En dansk Students Eventyr og efter P.S. Krøyers tegninger portrætter af Holger Drachmann, Karl Gjellerup og Erik Skram. Til verdensudgaven af H.C. Andersens eventyr har han for Ernst Bojesens Forlag skåret en række af træsnittene, således det store portræt af digteren efter fotografi og efter Hans Tegners tegninger billeder til "De vilde Svaner", "Snedronningen", "Hyldemor" og "Stormen flytter Skilte".

Fra 1896 til 1900 opholdt Sørensen sig igen i Paris, men levede siden i København, hvor han en kortere tid var lærer i xylografi på Kunstakademiets grafiske skole. Han udstillede træsnit såvel på Charlottenborg Forårsudstilling som på Salonen i Paris.

Han er begravet på Vestre Kirkegård. Sørensen er repræsenteret i Kobberstiksamlingen.

Værker

Bogillustrationer:

Portrætter:

Kilder

The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 24 Jun 2020. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.