Flemming Stadil

Danish scientist
The basics

Quick Facts

IntroDanish scientist
PlacesDenmark
wasScientist
Work fieldScience
Gender
Male
Birth9 March 1938
Death30 November 2012 (aged 74 years)
Star signPisces
The details

Biography

Flemming Walther Stadil (9. marts 1938 i Ringe – 30. november 2012) var en dansk kirurg, professor dr.med. og tidligere formand for Retslægerådet.

Stadil var med til at indføre transplantation af bugspytkirtler til sukkersygepatienter i Danmark. Han var endvidere blandt de drivende kræfter i Rigshospitalets forsøg med transplantationer, før de blev indført i Danmark.

Karrieren som læge startede, da han blev færdig med medicinstudiet på Aarhus Universitet. Han valgte at specialisere sig som kirurg, og fik i 1968 ansættelse ved Rigshospitalet, der senere blev omdrejningspunktet for karrieren. Som 40-årig blev han i 1978 ansat som overlæge på Herlev Hospital, fem år senere avancerede han til kirurgisk overlæge på Rigshospitalet; en stilling han besatte i 24 år. Samtidig blev han ved ansættelsen på Rigshospitalet, udnævnt til professor i kirurgi ved Københavns Universitet.

Gennem tiden bestred han en række forskellige tillidsposter – bl.a. som generalsekretær for Dansk Kirurgisk Selskab (1979-82), formand for Dansk Gastroenterologisk selskab (1984-87), formand for Retslægerådet (2003-09), næstformand for Dansk Medicinsk Selskab (1987-89), samt som præsident for Nordisk Kirurgisk Forening (1991-93). Desuden var han menigt medlem af Dyreforsøgstilsynet og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.

Flemming Stadil udgav flere faglige lærebøger, og har skrevet mere end 200 videnskabelige tidsskriftsartikler.

Kilder

Eksterne henvisninger

The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 24 Jun 2020. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.