Elsebe Krabbe

Elsebe Krabbe (født 12. april 1514 på Helsingborg Slot, død 8. marts 1578 på Laholm) var en dansk adelsdame og digter.

Liv og gerning

Hun var datter af rigsmarsk Tyge Krabbe. Fra sit 4. til sit 13. år var hun i huset hos sin mormoder, Fru Birgitte Thott, enke efter Niels Rosenkrantz til Bjørnholm, hvor også hendes brødre Erik og Mogens Krabbe sammen med hende fik en for deres tid fortrinlig opdragelse. Efter mormoderens død vendte hun hjem; men efter et års forløb kom hun i huset hos sin ældre søster Magdalene, der var gift med Børge Ulfstand til Glimminge, og her var hun i 5 år. Hjemkaldt af sine forældre til Helsingborg Slot blev hun lovet til den djærve og uforfærdede Peder Skram til Urup. Deres trolovelse foregik med stor højtidelighed i vor Frue Kapel ved Vor Frue Kirke i København under herredagen i København ved Sankt Hans i 1533. Biskop Ove Bille fra Aarhus "stod for Alteret og gav dem tilsammen" i overværelse af 6 biskopper og en mængde af rigets råder og adel. Hendes broder Mogens Krabbe trolovedes samtidig "ved sin Jomfru". Snart efter kom der hårde ufredstider i landet som følge af, at kongevalget på den omtalte herredag var blevet udskudt. Men da den jyske og fynske adel endelig (1534) valgte hertug Christian til konge, overdrog denne anførselen over flåden til Peder Skram. I den kamp mod lybækkerne, som nu fulgte, indlagde han sig en uforgængelig berømmelse, men brylluppet måtte under disse forhold udsættes. Det fandt først sted den 2. februar 1535 på Helsingborg Slot.

Ægtefolkenes ualmindelig kærlige og endrægtige samliv var velsignet med en såre stor børneflok: ikke mindre end 18 af deres børn blev voksne. Årene 1537-47 tilbragte de på Helsingborg Slot, som Peder Skram havde fået i forlening efter svigerfaderen. Siden var deres liv mest knyttet til Halland, hvor Peder Skram ejede herregården Skedal og fra 1558 til sin død (1581) var forlenet med Laholm. Mens han sad som slotsherre her, indfaldt den strenge krigstid mellem Danmark og Sverige (1563-70), under hvilken Halland blev hjemsøgt på det frygteligste, Skedal gård gik op i luer, og Laholm blev belejret (1565). Men her måtte fjenderne standse, da den djærve slotsherre og hans ikke mindre heltemodige hustru afslog ethvert angreb, som da og senere forsøgtes.

I taknemmelig Erindring om Guds beskærmelse under den overhængende fare forfattede hun en endnu bevaret takkesalme, og efter krigen stiftede hun og hendes mand i samme anledning et legat til hoser og sko for fattige peblinger i Vor Frue skole i København. I det hele må hun agtes som en af sin tids ypperste kvinder, der med inderlig Gudsfrygt forbandt mange andre ypperlige egenskaber. Hun var en forstandig og "husrådig" kvinde som få og ejede et mod i farens Stund, der gjorde hende til hendes mands Lige. Hendes tro gav hende kraft til at bære tunge sorger uden at segne derunder – i løbet af 1 år mistede hun 4 voksne sønner og måtte se næsten al sin ejendom ødelagt af fjenden. Endelig besad hun sin slægts mærkelige sans for boglig syssel. Hun har ikke blot med egen hånd på ru pergament skrevet fundatsen for det ovennævnte legat, men også forfattet en skildring af sin mands bevægede levned, gjort en samling af danske ordsprog, som hun tilegnede den kongelige sekretær Hans Skovgaard til Gundestrup, hvis levnedsbeskrivelse hun også skal have forfattet; ikke at tale om bønner og genealogiske optegnelser, der plejede at være litterære adelige kvinders bedste Syssel.

Hun døde 8. marts 1578 på Laholm Slot. Til trøst for hendes gamle efterlevende ægtefælle forfattede Rasmus Hansen Reravius et smukt mindeskrift over hende.

Litteratur

• H.F. Rørdam: "Krabbe, Elsebe" (i: Dansk Biografisk Lexikon, 1 udgave, bind IX; København 1895; s. 382-384)
• Personalhistorisk Tidsskrift VI, s. 159.