Biography
Lists
Also Viewed
Quick Facts
Places | Denmark | |
is | Writer Non-fiction writer | |
Work field | Literature | |
Gender |
| |
Death | 28 April 1762 |
Biography
Christian Wohlfrom (død 28. april 1762 på Frederiks Hospital i København) var en dansk personalhistorisk forfatter.
Om Wohlfroms ydre livsskæbne er kun lidet kendt; hverken Jens Worm, Rasmus Nyerup eller andre forfattere ved at berette noget om hans personlige forhold. Han var i en længere årrække taffeldækker hos gehejmeråd Carl Christian von Gram , fik, som han siger, "i sine Fritimer Lyst til at læse og samle, hvad han i Historien fandt mærkværdigt, og havde ved at bo saa nær ved Frederiksborg Slot Lejlighed til at samle Riddernes Navne og Symbola". 1757 udgav han Samling over Ridderne af Elefant- og Danebrogsorden 1660-1757, der udkom i dansk og tysk udgave, udstyret med kobberstukne portrætter (af Jonas Haas) af Christian III og de følgende oldenborgske konger. 1762 udgav han Kompendium over de i Live værende høje Herrer af Elefant- og Danebrogsordenen for 1762. Han døde på Frederiks Hospital 28. april samme år.
Hans arbejde fortsattes 1776 af P. Biørn, der i fortalen til sin bog omtaler, at der ingen eksemplarer mere er at få af Wohlfroms skrift, og at mangfoldige symbola i samme er urigtige og fulde af fejl. Wohlfrom, der i sine sidste leveår boede på Frederiksborg Ladegård, efterlod sig enken Anna Lucie von Erden i trange kår.
Kilder
- Louis Bobé, "Christian Wohlfrom", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Frederiksborg Amts skifteprotokoller 1739-69, B, s. 703 ff.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |