Carsten Porskrog Rasmussen

Historian
The basics

Quick Facts

IntroHistorian
PlacesDenmark
isHistorian
Work fieldSocial science
Gender
Male
Birth22 September 1960
Age64 years
Star signVirgo
Education
Aarhus University
The details

Biography

Carsten Porskrog Rasmussen (født 22. september 1960 i Skrejrup, Thorsager) er en dansk historiker, som især beskæftiger sig med landbohistorie.

Porskrog Rasmussen er søn af gårdejerparret Niels og Maja Elisabeth Rasmussen fra Djursland. Han blev cand.phil. i historie fra Aarhus Universitet i 1986 efter året før at have modtaget universitetets guldmedalje for en prisopgave, ph.d. fra samme universitet i 1990 og dr.phil. i 2003 på disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift: Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig ca. 1524-1770. Fra 1987 til 1995 var Carsten Porskrog Rasmussen ansat som adjunkt og siden lektor (1991) ved Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa. Fra 1995 til 2013 var han adjunkt og siden lektor i nyere tids historie ved Aarhus Universitet og har især beskæftiget sig med Sønderjyllands og Hertugdømmernes historie. I 2013 blev han overinspektør på Sønderborg Slot under Museum Sønderjylland. Han har desuden været gæsteforsker ved Sveriges lantbruksuniversitet.

I 2010 udkom Det pryder vel en Ædelmand: Festskrift til Carsten Porskrog Rasmussen i anledning af hans 50-års fødselsdag (Dansk Center for Herregårdsforskning. ISBN 9788799077786).

Tillidshverv

Porskrog Rasmussen har været næstformand for Dansk Center for Herregårdsforskning 2004-13 og har været bestyrelsesmedlem i Historisk Samfund for Sønderjylland siden 1998, medlem af bestyrelsen i Landbohistorisk Selskab siden 2003 og formand siden 2009 samt medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie siden 2006.

Siden 1991 har han været gift med social- og sundhedsassistent Marion Boisen fra Aabenraa og har to børn.

Bibliografi (udvalg)

Bøger:

  • De danske eksportvognmænds historie, Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning 1988.
  • Vækst og virke ved grænsen: Bov og Holbøl sogne 1920-90, Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning 1992.
  • Skovrejsning i Sønderjylland: A/S Plantningsselskabet Sønderjylland 1919-1994, Padborg: Padborg Boghandel 1994. ISBN 8798514806
  • Rentegods og hovedgårdsdrift: Godsstrukturer og godsøkonomi i hertugdømmet Slesvig ca. 1524-1770, to bind, Aabenraa 2003 (disputats).
  • (medforfatter og red.): De slesvigske hertuger, Historisk Samfund for Sønderjylland 2005, 2. udgave 2008. ISBN 9788774061076
  • (medforfatter og red.): Die Fürsten des Landes: Herzöge und Grafen von Schleswig, Holstein und Lauenburg, Neumünster & Hamborg: Wachholtz 2008. ISBN 3529026069
  • (medforfatter og red.): Sønderjyllands historie, bind 1, Historisk Samfund for Sønderjylland 2008. ISBN 9788774061090
  • Det sønderjyske landbrugs historie 1544-1830, Historisk Samfund for Sønderjylland 2013. ISBN 9788774061229

På internettet

Kilder

Autoritetsdata
Autoritetsdata
The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 08 Jul 2020. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.