Carla Ottosen

The basics

Quick Facts

PlacesDenmark
wasCookery writer Film director
Work fieldFilm, TV, Stage & Radio Food and Drinks Literature
Gender
Female
Birth22 August 1886
Death31 March 1959 (aged 72 years)
Star signLeo
Family
Spouse:Carl Ottosen
The details

Biography

Carla Ottosen (født 1886 – død 1959) var en dansk forfatter, lærerinde og forstander for badesanatoriet Frydenstrand.

Tidligt liv

Carla Ottosen blev født den 22. august 1886 til forældrene Hans Rasmussen og Hansine Margrethe Kristiane Christensen. Familien boede i Frederikshavn og hendes far arbejdede som grosserer.

I 1905 tog Carla Ottosen folkeskolelærerindeeksamen fra Københavns forskoleseminarium og senere i 1914 supplerede hun med lærerindeeksamen fra Femmers kvindeseminarium. Herefter arbejdede hun som kommunelærerinde i København frem til 1924.

Hendes helbred skrantede, og hun begyndte derfor i 1911 som patient på Frydenstrand badesanatorium ved Frederikshavn. Sanatoriet blev drevet af det adventistiske Skandinavisk Filantropisk Selskab (SFS) og Sanatoriets direktør var læge Carl Ottosen, som senere blev Carlas ægtefælle.

Direktør for sanatoriet

Gennem sine mange besøg på sanatoriet, blev Carla Ottosen interesseret i adventismen, og adventisternes ønske om at fremme sund kost og diæt. Det inspirerede hende til i 1920 at begynde at skrive for den kvindelige afholdspresse og blive medlem af Skodborg Afhold og Sundhedsforening to år senere.

i 1923 blev hun gift med Carl Ottosen. Herefter kom hun til at stå for den daglige ledelse af Frydenstrand og Skodborg badesanatorium, som begge var grundlagt af Carl Ottosen. Da hendes mand døde i 1942, overtog hun direktørposten for badesanatorierne ved Frederikshavn, som hun bestræd frem til 1952.

Efter anden verdenskrig, blev der under hendes ledelse etableret en fysionterapeutskole ved sanatoriet. Denne skole var en af de første lægeautoriserede skoler i Danmark.

Carla Ottosen var involveret i den kristelige afholdsforening for kvinder, Det Hvide Baand, hvor hun var formand fra 1930-33. Hun var redaktør for foreningens blad Mors Blad fra 1927-39 og for børneafholdsbladet Nordlyset i 1923-28. Hun skrev også artikler til Sundhedsbladet, som var en del af SFS.

Hun havde stor betydning for udbredelsen af det adventistiske budskab i gennem sit arbejde for afholdsbevægelsen og arbejde for en sundere kost til både syge og raske. Hun udgav en række kogebøger, hvoraf mange blev oversat til andre skandinaviske sprog og udkom i flere oplag. Hun var stor fortaler for vegetarismen, og en stor del af hendes forfatterskab centrerede sig om dette.

Hun skrev også to romaner, og udgav i fællesskab med Arne Hall Jensen en biografi om sin afdøde mand.

Bibliografi

  • Vegetarisk kogebog for enhver husholdning, 1926
  • Af Storbyens Dagbog, 1929
  • Kontraster, 1933
  • Nem vegetarisk mad, 1933
  • Vegetariske retter, 1933
  • Moderne sukkersyge-kost, 1934
  • Hvorledes bliver jeg slank, 1937
  • En Kampens Mand, 1958

Eksterne henvisninger

Referencer

Autoritetsdata
Autoritetsdata
The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 19 Feb 2020. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.