Allan Drost

The basics

Quick Facts

PlacesDenmark
isSports official Association football manager
Work fieldSports
Gender
Male
Birth21 October 1975
Age49 years
Star signLibra
The details

Biography

Allan Drost (født 21. oktober 1975) er en dansk fodboldtræner og fra 2020 cheftræner for FC Thy - Thisted Q som spiller i den bedste danske fodboldrække for kvinder, Gjensidige Kvindeliaen.

Han tiltrådte i klubben i januar 2021 og sikrede i løbet af foråret 2021 sammen med holdet og den øvrige stab i første omgang en plads i slutspillet om det danske mesterskab samt derefter klubbens til dato største triumf i form af sejr i DBU's Landspokalturnering for Kvinder 2020/2021 med en overraskende finalesejr på 2-1 over Brøndby IF hjemme på Sparekassen Thy Arena.

Han har igennem størstedelen af sin trænerkarriere trænet piger og kvinder på såvel senior som højeste ungdoms-niveau. Således var han inden tiltrædelsen i FC Thy - Thisted Q cheftræner for Vejle Boldklubs bedste kvindehold samt i 2018 for Varde IFs kvinder der på det tidspunkt spillede med om kvalifikation til den bedste række. På ungdoms-niveau var han i 2017 cheftræner for Team Viborg der sluttede sæsonen med DM sølvmedaljer. Han har desuden i 2012 prøvet kræfter med brasiliansk fodbold hvor han var tilknyttet klubben Joinville EC som assistenttræner - en klub som på daværende tidspunkt spillede i den brasilianske serie B.

Uddannelsesmæssigt er Allan i besiddelse af UEFA's A Elite-Youth licens som er en overbygning på UEFA's A-licens og har som sigte at hjælpe de bedste ungdomsspillere i overgangen til seniorfodbold på elitært niveau. Herudover har han en M.Sc. i International Business & Modern Languages (Cand. Negot) fra SDU - Odense Universitet. Ved siden af fodboldtrænergerningen har han i en årrække været beskæftige indenfor HR og rekruttering og har i den sammenhæng arbejdet med blandt andet ledelse, lederudvilking, karrierecoaching m.m.

Titler

Lanspokalturneringen

  • Vinder: 2020-21

Kilder og henvisninger

The contents of this page are sourced from Wikipedia article on 15 Oct 2023. The contents are available under the CC BY-SA 4.0 license.